Forleden dag kørte jeg hjem fra arbejde med S-tog. Da jeg skulle hoppe af toget, kunne jeg ikke undgå at høre en ung pige, som stod i gangen og talte med en hjemløs.
Pigen og manden var et specielt par. Hun hørte slet ikke til den type piger, som man kunne forvente ville have øje for en hjemløs. Hun havde mascara på og neglelak og gik med moderigtigt tøj. Ja, hun var bare lækker og udstrålede, at hun også selv vidste det. Hun var en af den slags piger, som mænd og nogle gange også kvinder vender sig om efter, når de går gennem byen. Ville hun virkelig have øje for én, som ikke var lige så velsoigneret, som hun var?
Men denne pige havde mere i sig, end man skulle forvente. Hun var en af de få i S-toget som havde øje for denne forhutlede mand i snavset og slidt tøj, som ikke var blevet vasket i flere dage. Pigen havde en vidunderlig evne til at se det menneske, som stod over for hende med sine poser i hånden og håret strittende ud til alle sider. Hun lyttede og var virkelig interesseret i den hjemløse og helt uden berøringsangst. Mens de talte, eksisterede der ingen afstand mellem de to. Hun var helt til stede, og det var han også. De grinede sammen.
Mens jeg ventede på, at toget skulle køre ind til Charlottenlund Station, kunne jeg høre, hvad de talte om: Han fortalte hende, at han havde levet på gaden i over 20 år. Hun spurgte interesseret ind og hørte så om hans to børn, som han ikke var sammen med. Pigen viste medfølelse, ikke fordømmelse, og han indrømmede, at han savnede sine børn, og at det ikke var nemt at bo på gaden. Hele tiden virkede den unge dame oprigtigt interesseret. Hun mødte den hjemløse med et varmt smil på læben.
Skal jeg være ærlig? Hun lærte mig på få minutter mere end mange gode prædikener. Jeg blev glad – for det gode menneskelige møde samt den omsorg, hun viste denne mand. Et af mine mest skattede citater af en ukendt forfatter er skræddersyet til denne pige:
Hvis ikke du kan genkende Jesu ansigt i ethvert menneske, især de mest ensomme og fattige, så vil du ikke kunne genkende det i kontemplationen.
Hun formåede det, som jeg ikke altid magter. Og hvad med dig?
Gør som Jesus – mød mennesker
Den dag i toget fik jeg lige en undervisning i spiritualitet, den ægte og jordnære spiritualitet, som jeg kalder for menneskevordelsens spiritualitet. Det er den måde, som Jesus selv levede sit liv på; for Jesus havde øje for de mennesker, der trådte ind på hans vej. Lad os bare se på nogle få, men meget forskellige mennesker:
Zakæus gemte sig i et træ; men Jesus fik alligevel øje på den nysgerrige, lille og sky mand. Jeg tænker også på den taknemlige spedalske, som gik rundt med de ni andre i håb om at være med i et fællesskab. Jesus havde også øje for den syge, som sad ved Betesdas dam, fuldstændig lammet. Forståeligt nok havde han mistet håbet om hjælp, for han havde været syg i over tredive år. Han forventede ikke længere noget godt af livet, ikke engang af Jesus. For da Jesus spurgte ham: ”Vil du være rask?” var hans svar undvigende: ”Herre, jeg har ikke nogen til at hjælpe mig ned i bassinet, når vandet kommer i bevægelse.” (Jf. Joh 5,6ff). Hvordan skulle der være nogen hjælp til ham, hvis ingen hjalp ham ned til vandet, når der var behov for det?
Jesus mødte også kvinderne med omtanke og værdighed. Tænk bare på de to så forskellige søstre Maria og Marta eller den kanaanæiske mor, som tiggede for sit barn. Jesus havde heller ikke forbehold over for fremmede, ja, han havde endda overskud til at møde den romerske høvedsmand og helbrede hans tjener.
Der kan ikke være tvivl.
Jesus så det enkelte menneske – og talte op til det. Ligesom den unge pige i S-toget havde øje for det menneske, som stod over for hende, ligesådan havde Jesus øje for de mennesker, som krydsede hans vej.
Hvis vi ønsker at gå i Jesu fodspor, må det også vise sig i vores måde at omgås andre på. Hvordan viser vi dem, at de er værd at blive set og hørt? Hvordan taler vi til andre mennesker? Taler vi dem ned? Eller taler vi dem op? Brug i dag lidt tid på at tænke over, hvordan du møder mennesker.
Sådan påskønner du med talte ord
Overvej, hvor ofte du takker dit barn, din partner eller en arbejdskollega eller et andet menneske? Taler du positivt til andre? Prøver du at formulere det, du vil sige, på en opmuntrende måde? Har du faste rutiner, og fortæller du dagens ”glade budskab” til et menneske? Sætter du ord på, hvad der har gjort dig glad i dag?
Sådan påskønner du gennem det skrevne ord
Vis din påskønnelse gennem små beskeder. Du kan efterlade en sjov og kærlig besked ved køleskabsdøren eller på din partners eller barns skrivebord. Send en SMS eller en e-mail til én, som har brug for opmuntring og omsorg. Vis dine børn, din partner, dine arbejdskollegaer, at du værdsætter dem.
Sådan påskønner du gennem dine handlinger og blikke
Jesus så mennesker, og ofte lod han sig berøre af disse mennesker. Og så rørte han også selv ved mennesker. For mange af os er berøring vigtig. Man ved, at berøring giver ro og balance i kroppen. Så enkelt er det. Men alligevel glemmer vi ofte at røre ved hinanden. Det har vi alle brug for, og ikke mindst børn har et stort behov for fysisk kontakt.
Tag dit barn, din partner eller et andet menneske i armen og giv et knus. Læg hånden på skulderen og sig: “Du har gjort dig umage med dine lektier, med maden, med at gøre rent eller løse en opgave. Tak for det.”
Brug tid på at røre ved hinanden, og giv dit barn kropskontakt. Dermed viser du: Jeg holder af dig. Du er vigtig.
Og sådan erfarer et menneske, uden at du bruger ord: Du er vigtig for Gud.
Billedet er fotograferet af Pedro Ribeiro Simões (Flickr), som selv er hjemløs og lever i Lissabon.
af Eva Maria Nielsen