Luciafesten

af Eva Maria Nielsen

Lucianatten er natten mellem den 12. og den 13. december. Det er natten før mindedagen til en unge pige fra Sicilien, som blev martyr i midten af 200-tallet. Lucia var datter af en rig familie i Syrakus. Efter at Lucias mor, som var alvorligt syg, blev rask igen på mirakuløs vis, lovede Lucia, at hun ville leve som jomfru resten af sit liv. Hun gik straks til værks, og forærede sin medgift til de fattige.

Santa Lucia Jacinta Iluch Valero flickrHendes forlovede var naturligvis vred over at Lucia ikke ville giftes med ham mere, og derfor angav han hende til statholderen. Først blev Lucia dømt til at leve i et bordel; men ingen kunne få hende derhen. Så blev hun dømt til bålet; men også flammerne skadede hende ikke. Så greb de til den sidste udvej for at straffe Lucia. Hun døde for bødlens sværd omkring år 304.
Lucia kommer af lux, som der det latinske ord for lys. Før fejrede man årets længste nat op til vintersolhvervet den 13. december. Først efter den gregorianske kalender blev indført, blev solhverv fastlagt til den 21. december. Men Lucia fejres alligevel stadigvæk som lysets helgen.

Lucia blev helgenkåret i 500-tallet. Hun bliver ofte vist med et sværd pga. hendes død eller med to øjne på et fad. Dette skyldes en legende, som fortæller, at Lucia tog sine øjne ud, fordi de var så smukke, at det havde vakt en hednings begær. Men i stedet fik Lucia nye øjne, som var endnu smukkere.

 

Siden 1700-tallet klæder unge kvinder sig ud i hvide dragter og besøger hjemmene. Med sig har de lys, små delikatesser og kager. Selv dyrenes fik denne aften et ekstra foder. Senere kom flere til og det blev til en hel procession. I dag går Luciabruden forrest med lys i håret. Hun ledsages af sine terner, som bærer lys i hænderne.

 

BAG OM LUCIAFESTEN

Afkod Lucias hemmelige budskab

Legenden fortæller, at Lucia kom med mad og drikke til de sultende kristne, som gemte sig i katakomberne. Disse jagtede mennesker var bange for at blive opdaget af deres fjender. Hvad nu, hvis nogen fulgte efter Lucia? Hvad nu, hvis de blev afsløret? Hvad nu, hvis de blev overgivet til deres bødler? Hvad nu, hvis Lucia ikke var forsigtig nok, og nogen fattede mistanke til den unge piges udflugter om natten?

Tænk, hvis Lucia dengang havde haft en lommelygte, så hun kunne have sendt en besked og beroliget de forfulgte: Det er bare mig, der kommer. Vær ikke bange.

Tekstboks ”Morsealfabetet”: Samuel Finley Breese Morse (1791-1872) opfandt omkring 1847 et helt nyt kommunikationssystem, morsealfabetet, til den elektriske telegraf. Hvis vort moderne kommunikationsudstyr af i dag svigter, kan det stadigvæk bruges. Morsealfabetet består af prikker og streger. En ”prik” – hvis man signalerer med lys – er et kort lysglimt, mens en ”streg” er et længerevarende glimt. I tabellen nedenfor kan du se koderne for det danske alfabet.

Afkod nu Lucias budskab til de forfulgte kristne, der gemte sig i katakomberne:

 

A: · — E: · J: · — — — O: — — — T: Y: — · — — 1: · — — — — 6: — · · · ·
B: — · · · F: · · — · K: — · — P: · — — · U: · · — Z: — — · · 2: · · — — — 7: — — · · ·
C: — · — · G: — — · L: · — · · Q: — — · — V: · · · — Æ: · — · — 3: · · · — — 8: — — — · ·
CH: — — — — H: · · · · M: — — R: · — · W: · — —
  • : — — — ·
4: · · · · — 9: — — — — ·
D: — · · I: · · N: — · S: … X: — · · — Å: · — — · — 5: · · · · · 0: — — — — —

OPGAVE:

Her kommer så den tekst, Lucia sendte til sine medkristne, som gemte sig i katakomberne. Find ud af, hvad hun sagde, ved at bruge morsekoderne. Efter hvert bogstav er der en skråstreg.

OBS. Hvis I sender dette budskab til hinanden, skal der være en pause mellem de enkelte bogstaver.

  1. Sætning:

.—/./…/..-/…

./.-./

…-/./.-./-.././-./…

.-../-.–/…

  1. Sætning

…./.-/-.

./.-../…/-.-/./.-.

-../../–.

 

Løsningen er: Jesus er verdens lys. Han elsker dig.

SVÆRE ORD

Hvad er en katakombe?

Der findes mange katakomber i Rom, ca. 60, hvoraf 50 er kristne. En katakombe er en underjordisk gang med gravkamre, som er blevet hugget ud i den bløde tufsten i væggene. Disse grave blev brugt af kristne og jøder, som ikke ville kremeres som romerne. Katakomber var offentlige gravpladser, som de romerske myndigheder kendte til, og datidens almindelige kirkegårde. Men de var også skjulesteder for de forfulgte kristne. Efter at kristendommen var blevet statsreligion i det 4. århundrede, blev de gamle katakomber glemt, og det blev mere almindeligt at begrave de døde på kirkegårde, som vi kender dem i dag.