Langfredag

I dag mindes kristne verden over at Jesus døde på korset. Evangelisten Johannes forkynder denne død som livets sejr over døden. Hos ham optræder Jesus i sin lidelseshistorie som en konge, der har magt til at give sit liv. Ingen tager hans liv, han giver det af kærlighed.

Mit rige er ikke af denne verden.

(Joh 18,36).

Jesus går som et frit menneske gennem alt det, som er smertefuldt, som vil binde og fange ham. Hans venner forråder ham; han bliver bagtalt og anklaget, han bliver slået, møder had – og han er alene i sin smerte. Men netop alt dette viser at selv i sin lidelse mistede han ikke sin guddommelige værdighed. Der eksisterer noget i os, som ingen og intet kan tage fra os, nemlig den værdighed, som vi mennesker har, når vi er skabt i Guds billede.

Intet, virkelig intet, kan skille os fra Gud. For Guds kærlighed, som blev legemliggjort, håndgribeligt i Jesus Kristus, vil favne os i al evighed. Gennem korset gennemsyrer Jesu glæde over enhver af os hele vort liv, selv i livets mørkeste dage.

Korset er et sejrstegn, selv om man er fristet til at tro det modsatte. Det er vor nøgle til livet, den himmelstige, vi kan klatre op ad, som fører os til målet.

Langfredag er en stille dag og en fastedag. Brug tid på at holde dig selv og dit liv frem for Jesus i bøn. Han elsker dig uden betingelse. Det er det, han hvisker ind i dit øre i dag.

Langfredag bliver hele lidelsesberetningen læst fra Johannesevangeliet 18,1-19,42. Det er for langt at sætte teksten ind her, men du kan læse den her: