Skærtorsdag er dagen, hvor vi fejrer, at Jesus spiste en sidste gang sammen med sine venner og stiftede eukaristien. Jesus er til stede i det indviede brød og den indviede vin. For os katolikker betyder det: Her kan vi helt legemligt erfare Jesu kærlighed til os. Han er her, for os, med os.
Hver gang vi fejrer messe sammen, minder eukaristien os om hans død og opstandelse. Det brudte brød er et tegn på, at Jesus på grusomste vis døde på korset for os for at hele alt det, der er brudt og i stykker i vort liv, for at hele og forsone os og verden.
I løbet af skærtorsdagsgudstjenesten vasker præsten fødderne på nogen fra menigheden. Vi hører, hvordan Jesus stod op, tog en skål vand og vaskede sine disciples fødder. Alt, hvad han levede og døde for; alt det, han stod for, er koncentreret i denne hændelse. Fodtvætningen er ligesom et koncentrat af Jesu liv og død. Sådan tolker evangelisten Johannes, at Jesus vasker sine disciples fødder og dør for os. Da Gud blev menneske i Jesus, gav han afkald på sin guddommelige herlighed og bøjede sig ned i vort liv, helt hen til vore støvede fødder og ned til vort mest sårbare punkt, vor akilleshæl, døden. Alt, helt hen til døden, blev berørt af Jesu kærlighed og forvandlet.
Johannes siger, at Jesu død er den yderste konsekvens af, at han valgte at blive menneske. Selv døden bliver taget ind til Gud. Fremover vil selv døden ikke skille os fra Gud.
Hvad betyder skærtorsdag for os i dag?
Fodtvætningen viser Guds fuldkomne kærlighed. Vi bør gøre ligesom Jesus. At vaske hinandens fødder betyder at hele hinanden, at tjene hinanden.
I stedet for at vaske andre menneskers hoveder ved at skælde dem ud, anklage dem, tale ned til dem, betyder det at vaske deres fødder, at man bøjer sig ned til deres mest sårbare sted, man rører kærligt ved dem, man er der for at lytte, for at favne dem med kærlighed, for at hele deres sår, så støvet falder af dem.
Efter gudstjenesten bliver kirken tømt. Alteret står bart, korset er tildækket, det indviede brød og vinen bliver opbevaret et andet sted. Natten er en vågenat. Sammen med Jesus holder vi ud, våger for at kunne sige ja til det, livet lægger af glæder og udfordringer på vores vej.
Hvis ikke du kan komme i kirken denne nat, fordi du bor for langt væk: Så stå op om natten og bed i nattens mørke og stilhed derhjemme.
Læs dagens skærtorsdags evangelium (Johannes 13,1-15) her:
Fodvaskningen
Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid – Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud – så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.« Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!« Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.« Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene.
Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.