I dag mindes kristne verden over: Jesus døde på korset. Evangelisten Johannes forkynder denne død som livets sejr over døden. Hos ham optræder Jesus i sin lidelseshistorie som en konge, der har magt til at give sit liv. Ingen tager hans liv, han giver det af kærlighed. ”Mit rige er ikke af denne verden.” (Joh 18,36).
Palmesøndag
Palmesøndag begynder vi den stille uge, som er en særlig uge for den kristne menighed. Menighederne samles uden for kirkerne, hvor de hører evangeliet om Jesu indtog i Jerusalem. Olivengrene, buksbomgrene eller palmeduske bliver velsignet, og derefter går alle ind i kirken.