7.000.000.000 x dig – Eller: Hvordan du kan ændre verden

Hvis du kunne ændre noget i verden, hvad ville det så være? Verden er som den er i dag på grund af mennesker som dig og mig. Vores tanker, ord, handlinger og mangel på samme har tilsammen bidraget til at skabe den verden, vi har i dag.

Hvordan ville verden se ud, hvis man havde dit liv gange syv milliarder?

Handl lokalt, hvis du vil have global og historisk indvirkning. Uanset hvilken ændring, du ønsker for verden, så skab den ændring i dit eget liv. Du er her med et formål. Find det formål. Jag efter dit formål. Den største elendighed er at være formålsløs. Vor tids store krise er ikke økonomisk, men åndelig. Vores åndelige fattigdom har rødder i vores mangel på formål.

Fra Genopdag den katolske tro.

Noget, du kan gøre

Beslut dig for, at du hver dag vil læse 5 minutter i Bibelen.
Begynd gerne med evangelierne. Hvad siger Gud til dig i dag?
Afsæt tid til stilhed og bøn i fem eller ti minutter.

Bøn

Velsign, o Gud,
Jorden under vore fødder.
Velsign, o Gud,
Den vej, vi går.
Velsign, o Gud,
De mennesker, vi møder.

Gælisk bøn.

Fra Bønnebog