Hvordan du kan gøre hele din dag hellig uden at gå i kloster

I sit brev til Thessalonikerne skriver Paulus: ”… dette er Guds vilje, at I helliggøres.” (1 Thess. 4,3, oversættelsen fra 1948)

Gud ønsker, at vi skal være hellige. Gud længes efter, at du bliver hellig, han fryder sig over det. Og for dig er det en kilde til glæde. Guds drøm for dig er, at du går ind i at være den, du er skabt til at være, og bliver den bedste udgave af dig selv. Alle kan altså blive helliggjort; det er ikke for nogle få udvalgte, for munke i klostre eller nonner i religiøse ordener. Det er for dig og mig.

Alle dine opgaver i dagligdagen har en åndelig værdi. Du arbejder ikke kun for at tjene penge. Når du gør dit arbejde godt og er opmærksom på detaljerne, samarbejder du med Gud, der er i færd med at omforme din sjæl. På den måde arbejder du selv med på, at du fuldt og helt kan blive dig selv. Det er også en måde at elske din næste på og gøre en indsats for samfundet. På samme måde kan det lige så meget være en bøn at vaske op som at bede rosenkransen. Hver eneste opgave, hver eneste time, du skænker Gud, bliver til en bøn. Og på den måde ærer du Gud i dit daglige arbejde.

Fra Genopdag den katolske tro.

Noget, du kan gøre

Tag en fastedag, hvor du spiser meget enkelt.

Hvis du tør, så spis kun frugt og ris og drik kun vand.
Afsæt tid til stilhed, bibellæsning og bøn i fem eller ti minutter.

Bøn

Guds søn,
lad mit hjerte forandres.
Lad underet ske.

Gælisk bøn.

Fra Bønnebog