Hvordan hører vi Guds vilje i vores liv?

Det er nemt at se Guds vilje, når man ser det i konteksten af hans ønske om at vi bliver til alt det, han har skabt os til at være.

Men der er beslutninger, tit de vigtigste, som ikke falder indenfor nogle af de førnævnte kategorier. Og faktisk er disse ofte de største beslutninger i vores liv. Måske står du og skal beslutte dig for, om du vil være sygeplejerske eller lærer. Du kan vise kærlighed til Gud og næsten i begge beskæftigelser. Du kan blive en bedre version af dig selv i begge beskæftigelser. Men hvilken af dem kalder Gud dig til? I Livets rytme forklarede jeg, at Gud taler til os alle i det, som jeg kalder Gus tre almindelige stemmer. Det er vores grundlæggende behov, vores dybeste ønsker, og vores talenter. Gud har givet os grundlæggende behov, drømme og ønsker, talenter og evner til at hjælpe os med at indse, hvordan vi bedst kan give vores unikke bidrag til verden. Men selv efter at undersøge disse grundigt kan set stadig stå uklart, hvad Guds vilje er for vores liv.

En præst spurgte engang Moder Teresa, om hun ville bede for at Gud måtte give ham klarhed omkring et bestemt valg, han skulle træffe. Hun sagde til ham: ”Måske giver Gud dig aldrig den afklaring. Du må bare have tillid.”

Fra Genopdag den katolske tro.

Noget, du kan gøre

Tænk over hvilke talenter, Gud har givet dig.
Hvad siger de dig om, hvad dit formål er?
Afsæt tid til stilhed og bøn i fem eller ti minutter.

Bøn

Herre, giv, at alle vore handlinger
må være forberedt og ledet af din Ånd.
Lad al vor gerning bestandig udspringe fra dig
og, som den er begyndt,
således også fuldendes gennem dig.
Amen

Fra Bønnebog