De første kristne var ikke fejlfri. Det var helgenerne heller ikke. De levede i forskellige samfund, der kæmpede med problemstillinger, der på mange måder ligner dem, vi står i i dag, og de kæmpede med deres egne menneskelige svagheder på samme måde, som du og jeg gør. Men de var tro mod det grundlæggende.
Katolicismen er ikke en fodboldkamp, men Paulus sammenlignede livet som kristen med livet som sportsudøver, og den sammenligning vil jeg gerne bygge videre på. De hold, der vinder mesterskaber, er ikke nødvendigvis de hold med de bedste spillere og den nyeste taktik, det er heller ikke nødvendigvis de hold med de største økonomiske ressourcer eller den dybeste teoretiske viden om spillet. Alle de bedste trænere kan skrive under på, at de hold, der vinder mesterskaber, er dem, der som hold har fokus på det helt grundlæggende og mestrer det til fingerspidserne.
Vi må tilbage til det grundlæggende.
Noget, du kan gøre
Tænk over på hvilke områder, du har brug for at forenkle dit trosliv.
Afsæt tid til stilhed og bøn i fem eller ti minutter.
Bøn
Din er jeg, skabt til dig,
Herre, hvad vil du med mig?
Giv mig rigdom eller fattigdom,
giv mig trøst eller smerte,
giv mig glæde eller sorg.
Evige liv, klareste sol, dig vil jeg tilhøre,
Gør med mig, hvad du vil. Amen.
Teresa af Avila
Fra Bønnebog