Hvordan du kan efterligne helgenerne ved at gøre helt almindelige ting på en usædvanlig måde

Når katolikker er tro mod det grundlæggende i vores rige, dynamiske åndelige arv og engagerer sig i den, så begynder der at ske store ting.

De  første kristne fascinerede deres samtids mennesker. Det samme gjorde helgenerne, og det samme gælder for ganske almindelige mennesker i dag, når de lever som kristne. I langt de fleste tilfælde gør de ikke noget specielt usædvanligt. Først og fremmest forpligter de sig til at gøre almindelige ting usædvanligt godt og med stor kærlighed, og det virker positivt på andre mennesker. Vi skal også i dag leve, så mennesker bliver fascinerede.

Hvem lader sig fascinere af dit liv som kristen? Jeg mener ikke af spektakulære resultater, men simpelt hen af den måde, du lever, elsker og arbejder på?

Hvis vi lever i kærlighed, sådan som evangeliet indbyder os til at gøre, bliver mennesker omkring os fascinerede. Hvis du omgås din ægtefælle og dine børn med respekt og påskønnelse, bliver mennesker omkring dig fascinerede. Hvis du gør dit arbejde godt og er omhyggelig med detaljerne, bliver mennesker omkring dig fascinerede. Hvis vi gør det, der er det rigtige, selv med store omkostninger for os selv, bliver mennesker omkring os fascinerede. Tålmodighed, venlighed, ydmyghed, taknemlighed, omsorg, gavmildhed, frimodighed og tilgivelse er alt sammen noget, der fascinerer og peger hen på troen.

Fra Genopdag den katolske tro.

Noget, du kan gøre

Tænk over hvilken almindelig ting, du i dag kan gøre usædvanligt godt og med stor kærlighed.
Afsæt tid til stilhed og bøn i fem eller ti minutter.

Bøn

Herre, jeg vil leve som kristen,
og jeg har brug for din hjælp.
Tag mig, som jeg er
med min gode vilje
og med mine svage sider.
Styrk mig, Herre,
på den vej, jeg skal gå.
Amen.
Fra Bønnebog