25. marts Herrens bebudelse – en billedbetragtning

Kunst kan formidle åndelige ideer på en unik måde. Kunst åbner vores øjne op for det åndelige. Fra Angelico var en italiensk maler, der levede i 1387-1455. Navnet “Fra” kommer fra det italienske ord for bror, frate. Her får du inspiration til en gennemgang af Fra Angelicos billede Bebudelsen. Brug det derhjemme med dine egne børn, eller i en kristendomstime eller i katekesen, hvis du er lærer eller kateket.

Billedet foroven findes på venstre side af en altertavlen malet af Fra Angelico. Hvad kan vi se? Og hvad vil kunstneren fortælle os med sine farver og sin komposition? Prøv at gå på opdagelse i billedet og prøv at tyde den historie, som det fortæller (Nederst i artiklen her finder du links til en større udgave af billedet).

I venstre billedside ser vi en frodig have med græs, blomster, træer, planter og frugter. Denne smukke have er Paradisets Have. Men det forblev ikke sådan. De første mennesker gik deres vej. De vendte sig fra Gud og ødelagde den orden, Gud havde skabt. De ønskede ikke længere at være skabninger, men ville være ligesom Gud. Dermed stillede de sig uden for fællesskabet med Gud.

Englen Michael – i en rød kjortel – viser det første menneskepar vejen ud af haven. Adam og Eva bærer farveløst skindtøj, som Gud har givet dem. Tynget og skyldbevidst går de ind i en uvis fremtid. I billedets højre side kan vi se en renæssance-loggia (åben gang eller buegang langs en bygning, med et loft der bæres af søjler eller piller), som optager 2/3 af billedets plads. Den er åben fortil og til venstre (til haven). Loftet er en hvælving, et blåt firmament overstrøet med stjerner. Væggene er uden udsmykning. I baggrunden kan man gennem en åben dør se et værelse med en bænk og et lille skab. Lyset falder ind fra et vindue. På en af jernstængerne, som forbinder søjlerne, sidder en lille fugl.

I billedets centrum står forkyndelsesenglen Gabriel. Han har over sin lyseblå underkjortel en lyserød kjortel med kostbare gyldne borter. Lyseblå symboliserer det guddommelige, himmelen og Gabriel bringer jo også bud fra Himlen. Lyserød er derimod Helligåndens farve.

Gabriels store vinger – og også hans højre fod – står endnu i Paradisets Have. Englen er kommet langvejsfra. Han er omkranset af stråler og knæler ned foran ”englenes dronning”. Maria sidder på en bænk, der minder om en trone. Bag hende hænger der et tungt gråt stof. I århundreders løb har Maria fået mange navne: Visdommens sæde, dronning, tjenerinde. Hun er klædt i de samme farver som englen; men farverne er stærkere. Mørkrosa er hendes kjole, frakken mørkeblå. På knæene ligger en bibel. Det skrevne og læste Guds Ord bliver vakt til live. Gud taler til hende personlig: ”Fryd dig, vær hilset …” Maria spørger forskrækket: ”Hvad skal det dog betyde?” Englen, som kender hendes sorg, svarer: ”Vær ikke bekymret. Du skal føde et barn, Jesus. Navnet betyder: Gud helbreder, Gud frelser.”

Oppe til venstre ser man Gud Faders hænder i solen. Han sender en bred lysstråle, i hvilken Helligånden kommer til Maria ligesom en due.

I modsætning til det første menneskepar, som ses i venstre hjørne, siger Maria ”Ja” til Guds ord. Ordet bliver kød. Dette øjeblik er en ny ”skabelsesmorgen”, en ny begyndelse, både for Gud og for os mennesker. Både englen og Maria bøjer hoved for hinanden. Ingen af dem vil være stor, gøre sig stor eller ophøje sig. Men begge udfører deres opgave. Det gør dem store. De optræder her, ikke som dem, der ”gør”, men som dem, der ydmygt er til stede i verdens største hændelse: Gud bliver menneske.

Fra Angelicos Bebudelsen

Billedet i toppen af artiklen er taget fra Wikipaintings og må frit deles og printes, da det ligger i Public Domain.
Vil du se billedet i endnu højere opløsning, så prøv at se det her på Museo Nacional del Prado. Her kan du zoome ind helt ned til de mindste penselstrøg!
Hvis du har iPad eller computer til rådighed, kan det være en fantastisk mulighed for at gå på opdagelse i alle detaljerne i maleriet og måske finde endnu flere skønheder end dem, vi har beskrevet her.

Tænk videre:

Ligesom i denne samtale begynder et nyt liv, nye tiltag, altid med en guddommelig hilsen og menneskets ”ja”.
Sådan var det i Nazaret. Sådan var det i Toscana, og i dag er det ikke anderledes. Sådan er det også i dit liv.
Maria sagde ”ja” – hvor kan du sige ”ja” i dag.
Hvilke ”ja” har forandret dit liv?

Andre spændende kunstværker:

Den åndelige verdens befrugtelse af vores verden var det store tema i renæssancens kunst. Hvis du har fået smag for mere, så prøv at se på det berømte billede Venus’ fødsel af Sandro Botticelli fra 1485.
Tænk over symbolikken i dette billede og prøv at se lighederne med Fra Angelicos Bebudelsen.

FAKTA – Hvad er inkarnationen?

På festen for Herrens bebudelse fejrer vi, at den anden person i Treenigheden, Jesus Kristus, i Jomfru Marias moderskød påtog sig vor menneskenatur (inkarnationen). Denne skelsættende begivenhed i historien former sig som en samtale mellem Gud, repræsenteret ved englen Gabriel, og Maria, der gør det eneste fornødne, nemlig tillidsfuldt at sige ja til Gud: „Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!“ (Luk 1,38). Hun er den benådede, hvis ja opfylder Israels bestemmelse: at bringe Guds frelse til jorden.

Fromhed og teologi har altid mediteret over det ufattelige: at Gud blev menneske, at Maria blev Guds moder, og at Gud tog imod Marias ja. Al ægte katolsk kærlighed til Maria har sit udspring i bebudelsens lille dialog, der taler så enkelt og dybt om Guds barmhjertighed, hans underfulde frelsesplan og det nåderige samarbejde, han kalder mennesket til – grund nok for alle slægter til at prise Guds ringe tjenerinde salig (jf. Luk 1,46-55).

Fakta-tekst er taget fra Bønnebog