Hvis du spørger YOUCAT (katolsk ungdomskatekismus) om bøn, så får du dette at vide:
Fra de tidligste tider har de kristne som et minimum
bedt om morgenen, til måltiderne og om aftenen.
Hvis man ikke beder regelmæssigt, holder man snart
helt op med at bede.
Hvis man elsker et andet menneske, men hele dagen undlader at vise det tegn på sin kærlighed, så elsker man det ikke virkeligt. Sådan er det også med Gud. Den, som virkelig søger ham, vil jævnligt sende ham et lille signal om sin længsel efter hans nærvær og venskab.
Om morgenen står man op og giver sin dag til Gud ved at bede om hans velsignelse og om, at han må “være med” i alle situationer og vanskeligheder. Man takker ham, især ved måltiderne. Og ved dagens afslutning lægger man alt i hans hænder og beder ham om tilgivelse og fred for sig selv og andre. Sådan får man en herlig dag – fuld af livstegn, som når op til Gud.
(Fra YOUCAT, afnit 499)
Men hvordan kommer man godt i gang?
Her er…
 |
Træf en beslutning |
Gud ville have, at vi skulle være frie mennesker og sådan har han skabt os …. Hvis du vil, så beslut dig for at blive et bedende menneske og forme dit forhold til Gud. Træf en bevidst beslutning: Jeg vil bede med jævne mellemrum. Beslut dig for morgenbønnen allerede om aftenen og for aftenbønnen allerede om morgenen. |
 |
Vær tro i det små |
Mange har sat sig meget for, når de begynder at bede. Efter et stykke tid knækker de halsen på det og tænker, at det kan de slet ikke finde ud af. Begynd hellere med korte, men faste tider til bøn. Og overhold dem så. Så kan din længsel og også din bøn vokse, så det passer til dig, tiden og omstændighederne. Du skal gentage et nyt gøremål 21 dage i træk før det bliver til en vane. Og når vanen først er der, bliver det meget nemmere… |
 |
Tag dig tid til at bede |
At bede vil sige, at være opmærksom på, at Gud er tilgængelig for dig. Du behøver ikke først at søge om audiens hos ham. Tre rettesnore kan hjælpe dig til at finde det rette tidspunkt til bøn: Gør det på fastlage tidspunkter (vaner hjælper), på rolige tidspunkter (det er ofte tidligt om morgenen eller om aftenen) og på et godt tidspunkt på dagen, som du værdsætter, men også gerne vil give bort (ikke „affaldstid“). |
 |
Indret dig et sted |
Det sted, hvor du beder, betyder noget for, hvordan du beder. Find derfor et sted, hvor det er godt for dig at bede. For nogle er det sengekanten eller skrivebordet. For andre er det en hjælp, hvis de har et klargjort sted, der minder dem om og indbyder dem til bøn: En skammel eller en stol med knælebænk, tæppe, ikon, kors eller billede, stearinlys, en Bibel, eller en bønnebog. |
 |
Ritualiser og
|
At begynde forfra på at overvinde sig selv til at bede hver eneste gang kan være meget anstrengende. Læg derfor dine bønner ind i faste rammer (f.eks. ind i dit morgenritual). Rammen skal hjælpe dig, så du ikke hver dag er nødt til at overveje, om du vil bede og hvordan du vil bede. Sæt dig i Guds nærvær inden bønnen; tag dig tid til at takke efter bønnen og være i Guds velsignelse. |
 |
Bed med alt,
|
Bøn foregår ikke kun i tanker og ord. I bønnen må hele mennesket forbinde sig med Gud: din krop, din indre og ydre opmærksomhed, din hukommelse, din vilje, dine tanker og følelser eller drømmen fra i nat. Nogle gange kan distraktioner også give dig vigtige oplysninger om, hvad der virkelig betyder noget for dig og hvad du uden videre kan overlade til Gud. Hvis du under bønnen kommer i tanker om noget, du skal ordne og ikke vil glemme, kan du skrive det ned og (derefter) begynde at bede igen. |
 |
Bed på
|
Opdag og øv dig i mange forskellige måder at bede på. Prøv at ændre det efter tid, humør og omstændigheder: Det kan være, du beder med på en bøn, som en anden læser op. Eller du kan bede din egen personlige bøn for de ting, der ligger dig på sinde. Du kan bede ud fra et ord i Bibelen (f.eks. fra dagens læsninger). Du kan også bede Jesusbønnen, hvor et kort bønneråb eller bare Jesu navn gentages med hvert åndedrag. Du kan praktisere den indre bøn, hvor hele det indre og ydre menneske er stille og lytter … |
 |
Benyt dig af
|
Du kan også benytte dig af situationer, hvor du kan bede spontant (f.eks. korte bønner, et ønske, en kort taksigelse eller en lovprisning): Det kan f.eks. være i ventetiden, busturen, i toget eller i bilen (man behøver ikke straks at tænde for musikken), en ledig stund, kapellet eller kirken, du kommer forbi hver dag. Prøv at se de muligheder, du har til at bede, som små indbydelser til hele tiden at komme i forbindelse med Gud. |
 |
Lad Gud
|
At bede betyder også at lytte til Guds stemme. Gud taler klarest i Bibelen, som kirken læser dag efter dag. Han taler gennem helgenerne. Men han taler også – ofte skjult – i hvert menneskes hjerte, f.eks. i din samvittigheds bedømmelser eller gennem en indre glæde. Guds ord i skriften gør, at vi kan høre Guds ord i hjertet og det giver ham en stemme. Lad Gud komme til orde i din bøn. Lær ham at kende, så du kan kende hans stemme fra alle de andre stemmer og forstå hans vilje. |
 |
Bed med den
|
Den, der beder, stiller sig – hvad enten han beder alene eller sammen med andre – ind i de bedendes store fællesskab. Den strækker sig fra jorden til himlen og indbefatter dem, der lever i dag, såvel som englene, helgenerne og den ukendte skare, der lever hos Gud. At bede betyder også, at man beder med hinanden og for hinanden. Derfor er det godt, hvis man ikke kun beder alene, men også (hvis muligt), sammen med andre: med familien, med venner, med din menighed. Og med helgenerne. Du må gerne bede dem om at bede. For menneskenes solidaritet i bøn til Gud ophører ikke med døden. |
Tekst og billeder er taget fra YOUCAT Firmelsesbog, undervisningsmateriale til katolsk konfirmation.
© Ansgarstiftelsens Forlag 2013. Dette indlæg må frit gengives til ikke-kommercielt brug, når kilden angives.
Læs mere om YOUCAT Firmelsesbog her.