Korset -vor tro i en nøddeskal

Af Eva Maria Nielsen.

Den korteste trosbekendelse i verden er for os katolikker naturligvis korsets tegn.  Mere behøver vi ikke at vide eller sige. Korsets tegn siger alt og sammenfatter vor tro på en enkel måde:

  • Vi tror på, at vi er skabt af en kærlig Far.
  • Vi tror på, at han har vist sit ansigt og delt vort liv i sin søn Jesus Kristus.
  • Vi har fået del i Guds liv gennem hans Hellige Ånd.

Før vi blev døbt, blev vi alle betegnet med dette tegn af præsten, vore forældre og faddere. Og nu lever vi under denne treenige Guds kærlige blik og beskyttelse.

Korsets tegn – det er vor kristne tro i en nøddeskal. Korset er det kristne symbol par excellence, et tegn på Guds frelsende kærlighed, hvori hele det kristne budskab sammenfattes.

Evangelisten Paulus skriver: ” Jeg havde nemlig besluttet, at mens jeg var hos jer, skulle det handle om Jesus Kristus og hans korsfæstelse, ikke om andet.”
(1 Kor 2,2 © Det nye Testamente på nudansk: Den nye aftale. Bibelselskabet)

 

Foto: © VikramRaghuvanshi/www.istockphoto.com

 

Gå bag om korset

  • Festen for Korsets ophøjelse

    Den 14. september fejrer vi Det hellige Kors’ ophøjelse. Oprindeligt var det festen for indvielsen af Gravkirken i Jerusalem i 335; men fra Jerusalem bredte det sig, og allerede i år 600 og blev det også fejret i Rom. Legenden bag festen fortæller, at kejser Konstantin, da han sejrede over Maxentius ved den milviske bro i 312, havde set et kors og hørt følgende ord: ”I dette tegn skal du sejre.”Konstantins mor, kejserinden Helena, valfartede  til Jerusalem i 326 og fandt der det kors, som hun mente var Jesu sande kors.  Siden den tid spredtes korsrelikvier i sådan en fart, at vi i dag bedst kan forstå dem som udtryk for en fromhed, der bunder i Galaterbrevets budskab: ”Jeg vil aldrig selv prale af andet end Jesus Kristus og hans død på korset. ” (Galaterbrevet 6,14 © Det nye Testamente på nudansk: Den nye aftale. Bibelselskabet)Brug festen for Det hellige Kors’ ophøjelse som anledning til at få sat ord på vor korteste trosbekendelse, øv jer i at gøre korsets tegn med børnene, og tal med dem om korsets betydning.

  • Hvorfor laver katolikker korsets tegn?

    Siden det 2. århundrede betegner vi os selv og andre med korsets tegn. Korsets tegn er den korteste trosbekendelse. Den husker os på vor dåb, hvor vi netop blev betegnet med korsets tegn.Når vi gør det store korstegn (dvs. på pande, bryst og skulder med udstrakt hånd) skal det minde os om, at vi er omsluttet af Guds befriende kærlighed.Under gudstjenesten, lige før vi hører evangeliet, betegner vi os med det lille korstegn (dvs. med tommelfingeren på pande, bryst og mund) og udtrykker dermed en bøn om, at vi ønsker at forstå evangeliets gode budskab med vor forstand, tale om det og give det videre med vor mund og bevare dets glæde i vort hjerte.

  • Korset er kendt under forskellige former

    Korset, de kristnes vigtigste symbol, er kendt under forskellige former.Det mest kendte er det latinske kors; men der findes også et græsk kors, et tau-kors, et Andreaskors og mange flere.Prøv fx. at se denne google-søgning!

  • Aktivitet – Drageflyvning!

    Dette har du brug for: en drage, teksten til Mark 10,13-16Sådan gør du: Læg dragen i midten.Spørg, om de nogensinde har leget med en drage?Hvordan var det?Hvad kan der ske, når vinden får fat i dragen?Når vi leger med en drage, så flyver den hid og did i vinden. Tit kaster vindstødene den rundt, og vi må holde godt fast i snoren. Somme tider falder dragen også ned; men oftest kan den sættes op igen og dermed få en ny chance. Men slippes snoren, falder dragen alligevel ned.Kig sammen på dragen og overvej:

    Hvordan er den bygget op?

    Dragen er bygget op omkring et trækors.

    Man kan også sige, at dragen flyver under korsets mærke, for den har et kors i sig, som den er bygget op over. På samme måde har vi fået et kors i dåben, som kan bære os.Ligesom dragen kastes vi hid og did for vores livs kastevinde. Vi kan styrte til jorden. Men Gud vil altid hjælpe os med at komme på vingerne igen. Faktisk holder Gud godt fast i snoren og drømmer ikke om at slippe den. Han er vores faste holdepunkt uden for os selv.Vi alle har fået dåben som en gave.Hvad handler dåben om? Er der blot tale om en sjat vand i vores pæne frisurer?  Nej, dåben kan kun forstås med hjertet, som kan fornemme den kærlighed, der er livets fundament. At sige ja til dåben med hjertet er at give sig hen i Guds kærlighed.I dåben bliver vi betegnet med korsets tegn. Det er et kærtegn fra Gud, som vi aldrig kan hverken vaske af eller løbe fra. Vi kan glemme det; men Gud glemmer det aldrig. Vi er bundet sammen for evigt, for det kors, der betød døden for Jesus, betyder for os det evige liv.

  • Byg din egen drage – vejledninger!

  • Bøn

    Fader,
    Jeg overgiver mig til dig,
    Gør med mig, hvad du vil.
    Hvad du end gør med mig,
    Takker jeg dig.
    Jeg er rede til alt,
    Jeg går ind til alt.
    Måtte blot din vilje ske med mig
    Og med alle dine skabninger,
    Så ønsker jeg intet andet, min Gud.
    Jeg lægger mit liv i Dine hænder,
    Jeg giver dig det, min Gud,
    Med alt mit hjertes kærlighed,
    fordi jeg elsker dig,
    og fordi kærligheden
    gør det til et behov for mig
    at give mig selv,
    at overgive mig i dine hænder
    uden forbehold,
    i uendelig tillid,
    fordi du er min Far.

    Charles af Jesus (Charles de Foucauld) Fra Bønnebog

     

  • Tekst

    JEG KENDER ÉN

    han lod os spænde ben for sig
    han lod os spolere sine chancer
    han lod os sætte en stopper for sig
    han lod os løbe om hjørner med sig
    han lod os bringe ham i fedtefadet
    han lod os tage ham ved næsen
    han lod os bedrage ham
    han lod os få bugt med ham
    han lod os slå ham til plukfisk
    han lod os lægge ham på korset
    han lod os lave søm med hoveder
    han lod os vise hvad en hammer er
    han lod os fastnagle ham på hans ord
    han lod det koste hvad det ville
    han lod sig se den tredje dag
    han var værd at se på.

    Lothar Zenetti

  • Sang

  • Spørgsmål til personlig overvejelse:

    • Hvad betyder korset for dig?
    • Udtryk med dine egne ord, hvordan korset er et tegn på Guds kærlighed til dig personlig.
    • Hvad betyder det for dig, at Jesus har følt sig forladt af Gud? Har hans holdning betydning for dig?
  • Bibelen

    Mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig. Gal 2,20

     

    Thi Kristi kærlighed tvinger os, fordi vi har sluttet, at når én er død for alle, er de alle døde. Og han døde for alle, for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem. 2 Kor 5,14f.

     

    I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft. Ef 5,2

     

    Men Jesus sagde: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” Luk 23,34

Se mere:

Trin-for-trin vejledning til korsets tegn:

(Klik på billedet)