Om at vende om og komme hjem

Fasten er en tid til at vælge en ny synsvinkel, en ny vej. For de falske veje suger kraften ud af os og fører os ikke i mål. En af de mest kendte fortællinger om omvendelse findes i lignelsen om den fortabte søn. At vende om betyder i denne lignelse at blive bevidst om sig selv, at komme hjem til sig selv. Man må først gå ind i sig selv for at kunne vende om. Ved at se indad finder sønnen modet til at rejse sig.