Skabt til kærlighed

Vi er bestemt til kærlighed.

Vores længsel efter lykke er en længsel efter kærlighed. Fordi vi er skabt til at elske og blive elsket, søger vi naturligt efter at opnå vort formål.

”Gud er kærlighed” (1. Joh 4,8) og vores længsel efter lykke er i bund og grund en længsel efter Gud.

 

Fra Genopdag den katolske tro.

Noget, du kan gøre

Hvis du har mulighed for det, så gå til gudstjeneste og modtag askekorset på din pande.
Tænk over at du er betegnet med korsets tegn.
Gå en tur og find forskellige ”kors” på din vej.
Sig så tak og lovpris Gud for hans kærlighed, ja, fryd dig atter over din frelse.

Bøn

Herre,
jeg beder ikke om ro,
heller ikke om at min angst skal ophøre;
men jeg beder om din Ånd og din kærlighed,
og at du må give mig styrke og nåde,
så jeg kan komme gennem modgangen,
ved Jesus Kristus. Amen.

Girolamo Savonarola
Fra
Bønnebog