Skabelsesteologi i en nøddeskal

af Eva Maria Nielsen

Ved du, hvilken dag der er i dag? Den 23. maj fejrer man verden over skildpaddens dag. Godt nok har skildpadden en fremtrædende plads i alverdens mytologier og religioner; men i den bibelske tradition fylder den ikke ret meget. Hvorfor nævner jeg så denne dag på en katolsk blog?
Hvad kan katolikker bruge denne dag til?

Du har det sikkert som mig, når du er i naturen. Jeg bliver glad og forundret, fordi vor verden er så smuk, gennemtænkt og mangfoldig. Der findes så mange forskellige dyr og planter, og alligevel er der i mangfoldigheden en dybere sammenhæng.

Skildpadden er jo bare ét af de utallige dyr, som deler denne jord med os. Skaberværket er en gave, en utrolig kostbar gave, som vi bør passe godt på, fordi det er – som pave Frans siger – vort fælles hjem. I encyklikaen Laudato si skriver han:

Hvert år forsvinder tusinder af planter og dyrearter, og vore børn vil aldrig lære dem at kende, for de er forsvundet for evigt. Størstedelen forsvinder på grund af menneskelige aktiviteter. På grund af os vil tusinder af arter ikke længere ære Gud ved selve deres eksistens, ej heller formidle deres budskab til os. Det har vi ikke ret til.

Laudato si, nr 33

Hvad har klimadebatten med fred i verden at gøre?

Klimadebatten er én af verdens vigtigste debatter i dag, endnu vigtigere end migrationsspørgsmålet. For hvis hele regioner bliver til ørkenområder, vil mennesker bevæge sig derhen, hvor der findes rent vand og mulighed for at leve et fredeligt liv.

Hvert skridt for at bevare jorden som vort fælles hjem sikrer freden. Det første skridt er at bevare mangfoldigheden af arter af dyr og planter i naturen. Vi er afhængige af hinanden og lever i et fælles hus. Det gælder planter, dyr og mennesker, for der ligger en visdom bag fødekæder og meget andet, som vi ikke helt har forstået endnu.

Måske bedrøver det os at læse om pattedyrs og fugles uddøen, fordi de er så synlige. Men et fungerende økosystem har også brug for svampe, alger, orme, insekter, krybdyr og utallige mikroorganismer. Selv om de sjældent ses, spiller nogle mindre talrige arter en vigtig rolle i opretholdelsen af balancen et givet sted. Mennesket skal gribe ind, når et geosystem har nået et kritisk stadium.

Laudato si, nr. 34

En vision bliver til virkelighed

Et bevis på, at en skade kan gøres god igen er et projekt fra Yellowstone. Først skød menneskene den sidste ulv i 1930 uden at ane, at det ville skabe ubalance i naturen. Ved at udrydde ulven i området forsvandt flere dyre- og plantearter. Først efter at ulven i 1995 var vendt tilbage, forandrede økosystemet sig langsomt. Flere dyr kom tilbage, floder fandt deres leje. Det lykkedes at skabe en ny balance i Yellowstone Nationalparks økosystem.

Spørgsmålet er i dag: Hvis en enkelt art som ulven kan være så vigtig, hvad betyder det så for vor verden, at der udryddes 150-200 plante- og dyrearter om dagen? Vi ved alt for lidt om disse sammenhænge.

Tager vi pave Frans’ ord i Laudato si til os, er det første skridt: at erkende, at naturen er vort fælles hjem. Alt levende – dyr, planter, celler og mennesker – er forbundet på kryds og tværs. Mange økologiske sammenhænge har vi endnu ikke helt kendskab til. Alt er forbundet med hinanden. Glemmer vi det, skader vi ikke bare de andre, men også os selv.

Tag selv konsekvensen

Yellowstone er beviset på, at det aldrig er for sent til at gøre noget ved klimaforandringerne. Men vi kan ikke skubbe ansvaret videre til politikere, videnskabsfolk osv. Vi må selv tage affære som mennesker og kristne. Vore små valg i hverdagen gør en stor forskel. Hvad lægger vi ned i vor indkøbskurv? Hvad spiser vi? Hvordan bliver det, vi spiser, produceret? Hvordan forholder vi os til miljøspørgsmål? Hvordan rejser vi? Hvor meget forbruger og forurener vi?

Vær en forskel gennem dine valg

Mange gange mener vi, at den enkelte ikke kan gøre en forskel. Men det er ikke rigtigt. Vi må erkende, at vi med vore værdier og vor livsstil måske ikke med det samme gør en forskel i den store retning. Men mange individer, der tager de rette etiske beslutninger i deres dagligdag, kan forandre verden.
Så vi også i fremtiden kan have skildpadder, bier, små insekter og en verden, så fuld og smuk i sin mangfoldighed for alle.

Fordi alle skabninger er forbundne, skal alle omfattes af kærlighed og respekt, for vi er alle afhængige af hinanden.

Laudato si, nr 42

Dit liv, dit valg, din verden

Her er der bare nogle få forslag, uden at listen er fyldestgørende. Måske finder du noget, du vil prøve fremover. Hvad kunne du gøre mere ud af i din hverdag?

  •  at cykle mere i stedet for at køre bil
  • bruge samkørsel eller delebil
  • at sænke indetemperaturen mindst én grad, når det er vinter
  • at bruge solenergi fremover
  • at slukke for stikkontakten, når Pc’en ikke bruges
  • at købe lokalt dyrket mad
  • at købe økologisk
  • at bruge den kollektive trafik
  • at købe genbrugstøj
  • at spare på vandet
  • at slukke for unødig strøm
  • at slukke for radiatorerne ved udluftning
  • at bruge lavenergipærer
  • at bruge samkørsel
  • at rejse med toget
  • at begrænse flyrejser
  • at fylde (op)vaskemaskinen helt op
  • at slukke mobilen, når den oplader

Tak, fordi du er med til at passe på vort fælles hjem!

Se den spændende film om ulvene i Yellowstone:

Undervisningstipp

Se filmen om skabelsen fra Pastoral-Centrets YouTube kanal. 

Du kan tage den som udgangspunkt for at tale med de yngre børn om, hvor vidunderlig alt det skabte er, hvor gennemtænkt vor verden er, hvilken gave Gud har givet os.

Klik på bogen, hvis du vil vide mere.