middelalderens power-point-prædikant og mediator
af Eva Maria Nielsen
Katolikker fejrer den 20. maj den hellige Bernadin af Siena (1380-1444), en franciskanermunk. Hvis jeg skulle beskrive Bernadin med tre ord, så ville jeg sige: mediator, power-point-ekspert og lærer i centret bøn. Kan du genkende noget af dette i Bernadins liv og virke?
Bernadin af Sienas verden
Men lad os lige træde et skridt tilbage og ind i Bernardins verden. Bernadin var kendt som fredsstifter eller mediator i de utallige stridigheder og krige mellem de italienske byer, som ofte handlede om politisk indflydelse og økonomisk styrke. Hvem havde magten? Hvem var den stærkeste? Hvem havde en eftertragtet plads på det daværende landkort?
Endnu mere kendt blev Bernadin som folkelig prædikant. Han var så dygtig, at folk skrev ned, hvad han sagde. Bernadin prædikede, som pave Frans anbefaler i Evangeliets Glæde (Læs selv nr. 154-155).
Han forstod at lytte til folk, så hans ord var i tråd med deres eget liv. Han brugte hverdagssprog, kunne fatte sig i korthed, og frem for alt talte han et positivt sprog.
Som alle os andre havde også Bernadin en kæphest: navnet Jesus. Han brugte middelalderens PowerPoint! En træplade, hvorpå der stod noget, som du sikkert kender, uden at kende Bernadin:
Bernardin har skabt symbolet IHS, omgivet af en gylden strålekrans. Den fromme legende går så langt at siger, at der viste sig en glorie omkring Bernardins hoved, når han prædikede, med de samme bogstaver, altså IHS.
IHS – hvad for noget?
Degræske bogstaver Jesus – Hominum – Salvator betyder på dansk Jesus, menneskenes frelser.
Den hellige Ignatius af Loyola, jesuitternes grundlægger, brugte dette monogram ca. hundrede år senere, og det blev jesuiterordenens våbenskjold.
At påkalde Jesu navn
Gennem hele kirkehistorien har man påkaldt Jesu navn. De første vidnesbyrd helt ned til 200-tallet finder vi hos ørkenefædrene. Mest kendt er det at påkalde Jesu navn i dag pga. den ortodokse munketradition, hvor den omtales som Jesusbønnen. Denne bøn er økumenisk og bedes af kristne fra alle konfessioner verden over. I sin enkelhed er det også en centret bøn. Alt – ord og opmærksomhed – samles om navnet Jesus.
Man gentager navnet Jesus eller i selve jesusbønnen ordene:
Herre Jesus Kristus Guds søn, forbarm dig over mig.
Ofte beder man Jesusbønnen i takt med åndedræt og hjerteslag.
Jesusbønnen – teologi som en maggiterning
At påkalde Jesu navn eller bede Jesusbønnen er en sammenfatning af hele den kristne tro og teologi.
Den første del af Jesusbønnen (Herre Jesus Kristus) udtrykker håb og tillid til Jesus Kristus. Den anden del viser den menneskelige afmagt. Bønnen er en sammenfatning af det kristne liv: Vi har brug for Gud, vi trænger til Gud; og Gud favner os, elsker os.
Sådan kan du bede Jesusbønnen
- Bed bønnen ved mekaniske opgaver, f.eks. når du klæder dig på, venter på bussen, når du går en tur, når du føler angst eller er anspændt.
- Bed bønnen i en tid, hvor du kun tager dig kun af at bede og hvor du ikke laver noget andet. Måske hjælper det dig, at lukke dine øjne, når du beder bønnen eller at bruge en bede krans, ikke for at tælle dine bønner, men for at finde en regelmæssig rytme i bønnen og kunne koncentrere dig.
En helgen, som levede for mange århundrder siden, kan give indput til vor tro i dag, og vise, at meget, vi gør i dag, blev allerede gjort dengang. Hvad synes du?