Tidens herskende kultur del. 3. Minimalisme

Vor tids tredje grundlæggende livsfilosofi passer rigtig godt ind i individualismens grådighed og hedonismens lystbehov og virker yderligere nedbrydende på menneskets karakter. Minimalismens trosbekendelse falder godt i tråd med de andre moderne læresætninger, hvis centrale indhold er ”Hvad kan jeg få ud af det?” og ”Hvis det føles godt, så gør det!” Minimalisten spørger nemlig altid: ”Hvordan slipper jeg lettest om ved det?”

En minimalist prøver altid på at få det størst mulige udbytte ved den mindst mulige indsats. Bevidst eller ubevidst spørger folk åbenbart hele tiden: ”Hvordan slipper jeg lettest om ved mine opgaver og samtidig beholder mit job? Hvordan slipper jeg lettest om ved lektierne og alligevel får nogenlunde karakterer i skolen? Hvordan slipper jeg lettest om ved at holde liv i mit ægteskab? Hvordan slipper jeg lettest om ved motion og sundhed? Hvordan slipper jeg lettest gennem livet og alligevel sikrer mig adgang til Himlen? Hvordan slipper jeg letteset om ved …”

Når man bygger sit liv på minimalismen, gider man ikke gøre sig umage, og det hele ender i middelmådighed. Det er en af de værste filosofiske lidelser, som vor tid lider af. Minimalismen har angrebet alle aspekter af vores liv og samfund, og desværre gnaver den sig også ind på kirken.

Fra Genopdag den katolske tro.
 
Noget, du kan gøre

Afsæt 10 minutter til stilhed. (Helst i starten af dagen)
Prøv at være fuldkommen stille, som når du virkelig ikke tænker på noget.
Det er svært. Fokusér eventuelt på din vejrtrækning.

Bøn

Herre,
Giv, at vi klart erkender dig som livets herre,
og at vi må tage imod hvert afsnit af vort liv som en gave, der er fuld af forjættelser.
Lad din kærlige vilje ske med os,
så du hver dag tager os i dine barmhjertige arme.
Amen

Johannes Paul II
Fra Bønnebog