Af Marcelino Gauguin.
Skærtorsdag, langfredag, påskedag. Hvad var det nu, der skete? Hvordan kan historien fortælles, så den kommer ind under huden på vores børn?
Der er ikke nogen bedre måde end at lade dem lege fortællingen ind. Om det så er ved et passionsspil (hvor børn kan fortrylle et helt publikum med deres indlevelse i lidelseshistorien), eller det er ved almindelig leg med tegninger eller små figurer. I dette indlæg vil jeg vise dig, hvordan vi har gjort det hjemme hos os. Det er så enkelt, og du bruger bare det legetøj, som børnene allerede har.
Se billederne her og få inspiration til at lade det ske derhjemme.
Eller i undervisningslokalet, hvis du er så heldig at være kateket eller kristendomslærer.
Gør påsken levende i din stue!
Påskens hændelser
Påskefortællingen – eller hvad der skete skærtorsdag, langfredag, påskedag – er den største dramahistorie i verden. Den kan fortælles på tusinde måder og kan tåle at blive hørt igen og igen.
Find en passende genfortælling i en god børnebibel eller i vores malebog om påsken, eller tag udgangspunkt i en anden udgave eller et andet medie. Hjemme hos os har vi tit set brudstykker af Franco Zeffirellis Jesus af Nazaret. Vi har læst (eller set) et lille stykke hver dag, så vores gennemgang af beretningen dag-for-dag fulgte hændelserne i det såkaldte ‘Hellige Påsketriduum’ (de tre intense dage).
Læs det eller se det med dine børn, og tal noget af det igennem. Men efterlad også plads for stille refleksion. Historien er så stor, så den aldrig helt kan rummes. Ikke alt kan eller skal forklares, og langfredagssorgen skal måske bare føles.
Lad børnene indrette et påskelandskab
Når vi har fået historien, så skal den leges ind. Hos os, har børnene altid fået helt frie hænder til at lave et påskelandskab i stuen. Mine børns mor været helt genial til at motivere børnene. Hvordan hun gør, ved jeg ikke helt. Men jeg vil beskrive det så godt, jeg kan:
Jeg har lagt mærke til at hun rydder et møbel et centralt sted i stuen, så at der er en stor flade ledig til børnenes landskab. Jeg tror, at de føler en vis vigtighed ved at få lov til at indtage stuen på den måde. Hun finder også nogle få materialer frem – måske en dug og nogle sten eller en stor gren, vi tidligere har fundet i skoven. Hun giver et par ideer, men overlader det ellers 100% til børnene. De får lov at bruge det legetøj, de vil. Oftest har det været Playmobil. Lego og andre ting kan være lige så godt. Papir og stofrester kan bruges som rekvisitter (til kapper, duge, mm.). Kun fantasien sætter grænser.
Lad børnene indrette et påskelandskab. Jeg har så gode erfaringer med det derhjemme.
Børnene får helt frie hænder til at indrette et påskelandskab og de lever sig dybt ind i fortællingen. Resultatet: Påskens budskab kommer helt ind under huden på både børn og voksne.
Hvorfor leg?
Børn lærer allerbedst, når de kan lege tingene ind. Når jeg ser mine børn lege, kan jeg blive forundret over hvor meget de er i stand til at glemme tid og sted og fordybe sig i deres leg. De glemmer tid og sted. Nogle gange kan det ligefrem være svært at komme i kontakt med dem. Det er fordi de er dykket ned i en fantasiverden, hvor de pludselig lever med i alt det, der fortælles. De er ikke bare passive tilskuere eller tilhørere til en fortælling. De lever den og oplever den på deres eget kød og blod.
Jeg håber, du føler, at dette forslag er så enkelt, at du tænker “Det kan jeg da sagtens gøre”.
Vi har brug for enkle måder at leve vores tro på. Og enkle måder til at formidle den videre til vores børn.
Vores tro er en skat, som vi ikke må lade gå tabt.