Lav din egen rystekugle

Af Eva Maria Nielsen.

Kan du huske glæden ved at ryste en rystekugle? Som barn fyldte det mig med glæde at ryste en rystekugle.

Rystekugler har altid været populære, ikke bare i julen og heller ikke kun blandt børn. For når man ryster dem, så daler der enten sne eller et varmt guldglimmer ned, og at kigge på en sådan herlighed spreder glæde.

Som barn elskede jeg disse fortryllende landskaber. Ofte var det scener fra eventyr, som blev forvandlet til et snelandskab à la Disney’s Winter-Wonderland, hvis man rystede kuglen. Jeg røber ikke for meget, hvis jeg siger, at jeg elskede min rystekugle og brugte den så flittigt, at det kunne virke som styrketræning. Jeg rystede den, kiggede og rystede og drømte mig væk til en anden verden.

Nu er det vinter. Junior småkigger hver dag ud ad vinduet for at se det første snefnug. Men sneen lader vente på sig. Imens vi venter, får jeg en glimrende ide til et undervisningsforløb med en kreativ aktivitet. Brug det (manglende) snevejr som anledning, tal om Guds ord og lav jeres egne rystekugler.

Så har I da i det mindste hentet sneen inden døre! Er I blevet bidt af ideen? Så kom bare i gang.  Det er meget sjovt sammen at lave sine egne rystekugler og slet ikke svært.

Med et syltetøjsglas, en figur og noget glitter kan I nemt selv lave dem. Brug gamle plastikfigurer til at lave dem; men husk at sige til barnet/børnene, at figuren ikke kan tages ud igen. Der skal altså ikke bruges en yndlingsfigur til aktiviteten.

Foto lånt fra www.flickr.com/garryknight

Undervisningsforløb trin for trin

  • Materialer

    Undervisingsforløb:

    Det skal du bruge:

    • Syltetøjsglas
    • Plastikfigur (af vandfast farve) eller legoklodser og legofigurer
    • Grov glitter, glimmer eller stjerner til at dekorere med. (De fine klumper nemlig let!)
    • Vandfast lim, f.eks. sekundlim
    • Vand
    • Glycerin eller babyolie
    • Karklud
    • Bibelens tekster
  • 1. Tag udgangspunkt i børnenes egen verden

    Samtale:

    Hvad kan du bedst lide ved vinteren?

    • At vi hygger indendørs
    • Sneboldkamp
    • Slædetur ned ad bakkerne
    • At vi bager småkager
    • ….

    Sammenfat børnenes svar:

    At stå på snowboard, suse med en slæde ned ad en bakke, lave sneengle med vinger i nyfalden sne eller tage en rigtig sjov sneboldkamp med vennerne. Det kan vi godt lide, fordi det er sjovt.

    Det er så sjovt, at vi nogle gange slet ikke kan vente mere på, at det begynder at sne. Vi venter og venter og henter allerede slæden frem. Men det sner bare ikke. Sneen vil bare ikke komme. Så hopper vi i vandpytter og bliver sjaskvåde.

     

  • 2. Byg bro over til forkyndelsen

    Vor verden er et smukt sted at leve i.

    Dengang, i tidernes morgen, skabte Gud alt. Han brugte sin fantasi og sit ord, og alt blev til.

    Han skabte dyrene og os mennesker, blomster og frugter og bjerge og floder.

    Han skabte det hele for at glæde os.

    Han fandt også på at lave regnvejr og naturligvis solskinsvejr og snevejr.

    Men naturligvis lader Gud det ikke kun regne og sne, for at vi kan have det sjovt og kan lege.

    Hvad er regnens og sneens opgave?

    At alt skal kunne spire og vokse! Netop. Når det regner og sner, kan planter og frø få vand, og alt begynder at spire og vokse.

    For at f.eks. kornet kan vokse, er vand fra regn og sne nødvendigt. Det siver langsomt ned i jorden, planterne får vand, og frøene, som gemmer sig dernede, begynder at spire og vokse.

    Og når f.eks. kornet er vokset, kan vi høste, få det kværnet til mel, bage brød, lave pasta, spise grød eller bage kage.

     

  • 3. Bibellæsning

    Gud kan godt lide regn og sne. Det tror jeg, fordi han har sagt noget om regn og sne, og hvad det har at gøre med hans ord. Nu skal du høre, hvad han siger:

    ”Ligesom regnen og sneen, der falder fra Himlen, har til opgave at trænge ned i jorden og gøre den frugtbar, så kornet spirer og frembringer såsæd og brød at spise. Sådan er det også med det ord jeg taler. Det vil udføre den opgave, jeg har givet det.” Esajas 55,10-11.

    Samtale

    ”Sådan er det også med det Ord jeg taler. Det vil udføre den opgave, jeg har givet det”

    • Hvad tænker du: Hvem er det, der taler?
    • Hvorfor siger Gud sådan?
    • Hvad vil han sige? Det er Gud, der taler. Tænk på regnen og snevejret. Regn og sne har en opgave. De trænger ned i jorden og får planter til at vokse. Også Guds ord har en opgave. Guds ord skal komme ind i vore hjerter. Guds ord skal trænge ind i alles hjerter, ligesom vandet trænger ned i jorden. Så kan Gud få det gode i os til at vokse. Hvad kan der vokse i os?
    • Glæde
    • At tage sig af andre
    • At få lyst til at gøre noget godt for andre
    • At synes, det er sjovt at hjælpe

    For at huske på, at Gud har skabt alt, og at det største vidunder er, at Han med sit ord vil trænge ind i vore hjerter og i vort inderste, vil vi nu lave vor egen rystekugle. Når vi kikker på den, minder den os om noget, nemlig at lige sådan som sneen falder ned fra himlen, sådan vil Gud gennemtrænge os med sin kærlighed.

  • 4. Aktivitet: Lav din egen rystekugle

    • Gør dit syltetøjsglas grundig rent.
    • Lim din figur fast på indersiden af låget. NB! Sekundlim og kontaktlim er både farligt og giftigt. Lad det derfor være de voksne, der limer og sørg for at gøre det i et rum, der er godt ventileret og uden børn (eller udenfor). Lad det tørre inden det tages indenfor igen. Udsæt ikke børnene for dampene fra limen.
    • Hæld en lille sjat glycerin i glasset for at gøre din rystekugle langtidsholdbar, og så glimmeret kan falde bedre. Alternativt kan du bruge babyolie i stedet for vand.
    • Fyld nu dit syltetøjsglas med groft glimmer (for det fine klumper let!) og glitter.
    • Fyld glasset med vand helt til toppen, og stil det på en bomuldsklud (som suger det vand op, som løber over, når du skruer låget på!).
    • Lim med sekundlim på indersiden af låget, og skru det fast på glasset.
    • Lad det tørre.

    Alternative idéer

    • Kom pailletter med ind i rystekuglen.

    Ideen er hentet fra www.badut.dk

     

  • 5. Afslut med en sang

    Kald kateketer, voksne, unge og evt. deres forældre frem og velsign dem under messen. Du kan gøre det efter prædikenen – eller lige før afslutningen af messen. Lad præsten velsigne den enkelte med håndspålæggelse og ved navns nævnelse.

  • Afslut med en bøn

    Herre, vor Gud, vi takker dig for:
    Korn og brød,
    blomster og frugter,
    alting stort og alting småt
    har du skabt, så godt.

    Kære Gud, jeg takker dig,
    for hvad du har givet mig
    alting stort og alting småt
    har du skabt, så godt.
    Amen.

    (Eva Worsøe)