12 gratis råd til katolske familier i maj måned

af Eva Maria Nielsen

”Åh nej, jeg orker ikke … Det kræver for meget forberedelse …!”

Sådan hører jeg tit, når jeg taler med børnefamilier. Jeg er selv mor til en 12årig dreng, og vi er ligeså optaget af at nå det ene og det andet, og frem for alt at være noget for hinanden. Og så er jeg katolik, og jeg brænder for at give troen videre til min søn. Men det er ikke altid nemt.

Sådan styrker du dit barns mentale styrke

Fornylig læste jeg i en kort brochure om, hvad forældre kan gøre for, at børnene skal have det godt, mentalt godt. Der kom tre råd, som jeg er sikker på, vi alle nikker genkendende til:

  1. Vi får det godt af at være aktive.
  2. Vi får det godt af at gøre noget sammen.
  3. Vi får det godt af at gøre noget godt for andre.

Det er jo ikke noget nyt, vel?
Men det samme gælder vel også for vor tro. Det, vi hører om hver søndag i kirken, er ikke nok. Det, vi hører der, bør vi leve eller oversætte ind i vor dagligdag. Ellers giver troen og al den snak om næstekærlighed, bøn og tilgivelse ingen mening. Den kristne tro leves i fællesskabet, kirkens fællesskab.

Kirkens mindste celle er huskirken

Dens mindste celle er familien, en lille huskirke. Der tager vi vore første skridt ind i troens verden. Der lærer vi af hinanden og afprøver, om Kirkens ord virkelig har betydning i vort liv.

Kan jeg tilgive? Vil jeg gøre noget for andre? Sætter jeg ord på det, der virkelig betyder noget for mig? Beder jeg? Ved jeg mig båret af Guds kærlighed? Stoler jeg på Guds omsorg? Tænker jeg på skabelsen og passer på den?

Gør noget sammen med dine børn. Jeg ved godt, at vi alle har travlt og nok at se til.

12 gode inputs som kræver mindre tid end at putte vasketøj ind i vaskemaskinen.

”Åh nej … jeg orker ikke noget, der kræver en masse forberedelse …”

Tænker du måske netop dette nu? Bare rolig. De tolv ideer, som jeg fremover vil samle til din familie hver måned er inspirationer, som jeg giver dig, og at udføre dem kræver mindre tid end at putte vasketøj i vaskemaskinen.

Du får en vifte af små ideer, som I som familie kan udføre sammen. Print ideerne ud, hæng dem op et synligt sted, og lad jer inspirere til at gøre noget sammen, sætte ord på jeres tro og gøre noget for hinanden og andre. At gøre noget sammen skaber fællesskab, og det er sjovt. Dine børn og du vil lære noget nyt, og frem for alt vil I sammen opdage: Vor kristne tro leves i hverdagen. Det styrker sammenholdet i jeres familie, skaber glæde og fællesskab. Og det giver ikke bare mentalt oveskud, men også troens overskud.

Børn kan – uanset alder – godt lide, at der sker noget, så her får du tolv gratis ideer til at sætte præg på maj måned med dine børn.

Orker du virkelig at lade være? Klik nu på knappen og download din version.