Hvad lurer i hjørnerne? – en leg

af Eva Maria Nielsen.

Her kommer igen en af mine 1000 ideer til en regnvejrsdag. Brug den i din familie eller ryst en ny børnegruppe i menigheden sammen ved at bruge denne leg. Det bedste ved denne aktivitet er, at den ikke koster noget, så både menighedens og din egen økonomi smiler glade. Og glæden og begejstringen er stor.

Du har brug for fire deltagere. En af dem skal forlade værelset frivilligt og finde på en opgave, de andre skal løse.

De tre andre deltagere får hver tildelt et af lokalets fire hjørner, dog uden at indtage deres pladser. De kender dem bare. Det fjerde hjørne er det hjørne, den frivillige, som står uden for døren, skal have.  Så kalder I vedkommende ind.  Han skal pege ind i et hjørne og sige: ”Den, som ejer dette hjørne, skal gøre …?” Den frivillige fortæller om den opgave, vedkommende skal løse, og så skal vedkommende, som ejer dette hjørne, løse opgaven. Husk, det kan altså også blive den frivillige person, som har været udenfor, der kommer til at løse opgaven..

Opgaverne kan være ret så forskellige:

  • at hoppe på et ben
  • at synge en (kirke)sang
  • at mime ét (af Bibelens) dyr
  • at fortælle en vittighed

Hvis du bruger denne aktivitet i sognets undervisning, kan du relatere opgaverne til din undervisning. Så kan du også forberede nogle opgaver på forhånd. Det kunne f.eks. være:

  • Nævn tre personer fra Det nye Testamente
  • Hvem var den første pave?
  • Kan du nævne navnene på flere paver?
  • Efterlign vor biskop, når han firmer. Hvad skal han gøre?
  • Nævn to konger fra Bibelen.
  • Mim en af de bibelske personer

 

Fotos: © Steve Cole /istockphoto.com