Den første søndag i fasten hører vi altid, hvordan Jesus blev fristet i ørkenen og hvis du ikke husker eller kender teksten, kan du læse den her. (Luk 4,1-13).
Efter gudsåbenbaringen ved Jesu dåb bryder helvede løs
Det er sandelig et sceneskift, vi møder her: Lige før blev Jesus døbt. Det var en festlig dag, hvor der var stemmer og en gudsåbenbaring. Vi hørte himlen synge, og nu bryder helvede løs. Jesus er alene, midt i ørkenen, i et område, som er livstruende. Johannes er væk. Duen er væk. Stemmen tier. Folk er væk.
Men Djævelen er der. Vilde dyr sniger sig omkring Jesus. Hvad er dette for noget? Hvad har denne beretning med mit liv og min faste at gøre? Hvorfor er det Ånden, der driver Jesus ud i ørkenen?
Jesus møder det vilde og det dyriske i sit liv
Fyrre dage i ørkenen. Fyrre dage holder fastetid før påske.
Jesus kommer i kontakt med det vilde, det dyriske i sin menneskelige natur. Han lever blandt de vilde dyr, siger evangelisten Markus (1,13). Men Jesus tøjler de vilde dyr: aggression, selvhævdelse, seksualdrift og besiddertrang – disse længsler er alle sammen gudgivne og ikke dårlige i sig selv. Hvis blot man kan integrere dem i sit liv, så man kommer i harmoni med sig selv, bliver disse drifter livsbekræftende.
Måske ville Jesus møde ethvert menneskes splittelse og angst ved at se sin egen afgrund og menneskelighed i øjnene. For så kan han virkelig møde mennesker i deres splittelse og angst. Først derefter kan han tæmme deres onde ånder.
Jesus viser sig her både som menneske og i sin guddommelighed
Jeg møder i dette evangelium en spiritualitet, der tager mennesket alvorligt, en accept af det menneske jeg nu er på godt og ondt, med mine længsler, mine drifter og min menneskelige natur.
Guds ære er det levende menneske, siger kirkefaderen Irenæus, og at kende sine egne afgrunde er vejen dertil. Derfor skulle Jesus gå denne vej.
Når du faster, kommer du i kontakt med dine inderste længsler, din angst, dine behov. Mange oplever så, at de bliver mere lydhøre, mere fintfølende. De ser indad; men ikke alt, hvad vi møder i vort indre, er smukt. Ikke alt har vi lyst til at se. Vi har vore egne vilde dyr at kæmpe med, som vi bør tæmme.
Men hvis vi bærer det, der gemmer sig i os, frem for Gud, vil vi møde hans barmhjertige kærlighed. Hvis vi holder det frem for ham og viser os for ham som de personer, vi er, mennesker af kød og blod, kan vi også tjene ham med kød og blod. Så vil vi erfare Guds helende nærvær som befriende.
Evangeliet fortæller om tre grundlæggende fristelser
Disse tre grundlæggende fristelser, som Jesu fristelse i ørkenen fortæller om, er vi mennesker alle udsat for.
- Den første fristelse er fristelsen til at forvandle sten til brød.
Alt skal tjene som konsum, som forbrug for os som mennesker. Stenene står heller ikke kun for det hårde, men symboliserer også det hellige. I den antikke verden kendte man til hellige sten. I denne sammenhæng vil vi også bruge og forbruge det hellige. Alt skal tjene os. Men denne fristelse skubber Jesus fra sig. Det er Gud, der gør levende og nærer os.
I hvilke områder af mit liv ville jeg blive rig af at have mindre?
- Den anden fristelse er at misbruge Gud for vore egne behov.
Mange spirituelle mennesker bukker under for denne fristelse. De siger, at de er fyldt af Ånden og ejer sandheden. De ophøjer sig selv over andre. Det er en fristelse, vi alle sammen kender.
Hvor gør jeg mig til herre over andres tro?
- Den tredje fristelse er: Magt og rigdom.
Satan tilbyder Jesus alle verdens riger og al rigdom. Han skal bare tilbede ham. Vi kender det alle: Ofte betaler vi en høj pris, når det drejer sig om magt og rigdom.
Hvad brænder og lever jeg virkelig for uden at brænde ud?
Fristelser hører med til vort liv
Det kommer vi til at opleve i fastetiden. Måske faster du en dag, og det dufter bare så fristende ude på gaden eller fra køkkenet, og din mave rumler og protesterer. Måske vil du tage en time-out med de nye medier, og det er jo svært at lade være med at følge med i alle de sociale mediekanaler. Måske har du sat dig for at bruge en tid til bøn i kirken. Men det er så stille, og du keder dig og spørger dig selv: Hvad nytter det at sidde her? Måske vil du dele ud af din overflod og lægge penge til side; men så ser du noget, du gerne vil anskaffe dig … og pludselig er det så svært at tænke på andres behov. Måske har du valgt at besøge mennesker, som er ensomme, men vanskelige at være sammen med. Mens du gør dig klar, tænker du: Hvorfor gør jeg det egentlig? Er det ikke meget sjovere at lade være?
Fristelser er menneskelige. Selv Jesus blev fristet. Ofte vil vi også blive fristet til at opgive vore gode beslutninger.
Jeg ønsker for dig, at du må forblive tro mod dig selv og holde ud, og at du på din vej gennem fastetiden må opleve frihed og fred.
God fastetid.