Kender du det? Du har en samtale, som keder dig lidt; men pludselig forandrer din samtalepartners ansigt sig. Det lyser op i glæde og begejstring. Måske opdager du for første gang en helt anden side af dette menneske, som du troede, du kendte.
Det samme sker for John Clark (spillet af Richard Gere) i filmen ”Shall we dance”. Hans kollega Lind Peterson (spillet af Stanley Tucci) er noget af en dødbider. Men denne grå kontormedarbejder er en hed og livlig danser. Det opdager John ved et tilfælde, og det ændrer begges liv.
Du har sikkert oplevet noget lignende. Og det havde disciplene da også, som vi hører i dagens tekst, evangeliet som læses denne anden søndag i fasten.
Vejen går ned fra fristelsens bjerg op ad forklarelsens bjerg
Vi er nu lige steget ned ad fristelsens bjerg, hvor vi opholdt os sidste søndag. Nu klatrer vi igen op på et bjerg. Denne gang er det forklarelsens bjerg, og her oplever disciplene deres livs overraskelse.
Den Jesus, de mente at kende, åbenbarer en anden side af sig selv. Han er ikke bare et menneske, en dygtig prædikant og mirakelmager. Han er også Guds søn. Disciplene ser et glimt af Jesu inderste væsen. Han er lys. Han skinner som Solen. Guds herlighed lyser på Jesu ansigt.
Jesus forklares, mens han beder
Jesus forklares foran sine disciple, mens han beder og viser sit inderste væsen.
Når vi beder, kommer vi også i kontakt med vor inderste kerne, med vort oprindelige billede, det, som Gud har præget i enhver af os. I bønnen træder det klarere frem. Der har vi fokus på Gud, og ikke på de mange ting, som ofte holder vor opmærksomhed fanget: hverdagens sysler, opgaver, mål, visioner, drømme, sorger og frustrationer. Måske oplever vi også, at når vi beder og faster, så bliver vore øjne lyst op. Vi ser mere klart, vi bliver på en måde for-klar-et.
Jesus, Moses og Elias – de tre ledere
Mens Jesus blev forklaret, kom Moses og Elias. Moses gav loven og førte folket i frihed. Elias var den store profet. Tre mænd, som blev sendt af Gud, to til at bane hans vej, én til at føre hele Guds folk, mennesker fra nord og syd og fra øst og vest, tilbage til Gud.
Hvad har forklarelsen med os at gøre?
I fastetiden ser mange af os på vort liv. Det er en tid, hvor kirken inviterer os til at få orden på det, der er i uorden i vort liv, til at slippe falske bindinger og afhængigheder og gå ud i friheden. Og så naturligvis også, at vi ligesom profeterne fortæller det enestående ord videre, som Gud taler ud i verden.
Brug fastetiden til at standse op en gang imellem. Prøv at komme i kontakt med dit inderste, dér hvor Gud har taget bolig i dig, og se, hvor smuk du er. Så bliver dit blik klart, tingene ses i et nyt perspektiv, og du kan sige tak, fordi du må afspejle Guds skønhed i denne verden.
Læs Forklarelsen på bjerget fra Lukasevangeliet 9,28b-36, som du hører den anden søndag i fasten.
Omtrent otte dage efter at Jesus havde sagt dette, skete det, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på bjerget for at bede. Mens han bad, ændrede hans ansigt udseende, og hans klæder blev blændende hvide. Og se, to mænd talte med ham; det var Moses og Elias, der kom til syne i herlighed og talte om den udgang, han skulle opfylde i Jerusalem. Peter og de, som var sammen med ham, var blevet overvældet af søvn; men da de vågnede op, så de hans herlighed og de to mænd, der stod sammen med ham. Da disse skulle til at forlade ham, sagde Peter til Jesus: »Mester, det er godt, at vi er her. Lad os bygge tre hytter, én til dig og én til Moses og én til Elias.« Men han vidste ikke, hvad det var, han sagde. Mens han sagde det, kom der en sky og overskyggede dem, og de blev forfærdede, da de kom ind i skyen. Og der lød en røst fra skyen: »Det er min udvalgte søn. Hør ham!« Og da røsten lød, var kun Jesus at se. Disciplene tav stille med det; og de fortalte dengang ingen noget om det, de havde set.