Lige siden jeg var barn, har Catarina af Siena (1347-1380) fascineret mig. Det var især én tanke fra hendes bog ”Dialog”, der har sat spor i mit trosliv. Der taler Catarina om ”den indre celle”, som vi altid har med os, så vi overalt kan trække os tilbage og bede.
Da jeg første gang læste det, blev jeg begejstret og glad. Jeg kunne komme i kontakt med Gud hvor som helt og når som helst. Jeg skulle hverken gå ind i en kirke for at bede eller i kloster for at være ham nær. Han boede inde i mig, i min ”cella interna”.
Hvad er den “cella interna”, som Catarina af Siena taler om?
Catarina talte af egen erfaring. Hun levede et monastisk liv, men ikke bag klosterets mure. Catarina var tertiar, dvs. hun tilhørte lægmansgrenen af dominkanerordenen.
Hun boede hos sine forældre og blandede sig i verdenspolitikken – på et tidspunkt, hvor kvinder endnu ikke havde for meget at skulle have sagt.
Den indre celle – det er det rum, hvor vi mennesker altid kan møde Gud, hvor vi kan trække os tilbage og tanke op. Dette rum kan have mange navne: vort ”kloster” eller vor ”oase” eller vort ”sneglehus”, som vi overalt bærer med os.
Vort indre sneglehus – stedet, hvor vi kan møde Gud
For mig blev Catarinas indre celle symboliseret i et sneglehus. For sneglen har sit hus med sig, uanset, hvor den færdes.
Hvis du skal formidle denne idé med at trække sig tilbage til børn eller unge, så forslår jeg, at du bruger et sneglehus og taler med dem om deres “cella interna”.
Foto af sneglen er venligt udlånt af MStevenson/www. flickr.com
En aktivitet om bøn
-
Lær af sneglen
Sådan gør du: Gå ud sammen og find nogle sneglehuse eller hav i forvejen et sneglehus (eller et billede af en snegl) parat til alle deltagere.
Kig på sneglehuset sammen og få en snak om:
- Sneglen bærer al sin bagage på ryggen.
- Den har altid sit hus med sig.
- Den kan altid gemme sig og hvile.
Overfør dette til menneskers liv. Nogle mennesker bærer også en stor bagage. Den kan både være god eller dårlig. Tal sammen om, hvad denne bagage kan indeholde: F. eks. minder, opgaver, noget godt eller ondt vi har gjort, familie og venner, glæder, drømme, visioner.
Læg vægt på, at vi er ligesom en lille snegl. Vi har ikke bare vores bagager, men også vores hus, som vi kan trække os tilbage til. Vi kan møde Gud og tale med ham hvor som helst og når som helst.
Rund af og fortæl, at Gud vil hjælpe os med at bære vor bagage. Og han vil gøre endnu mere. Han vil hjælpe os med den tunge bagage og tilgive det, vi gør forkert (Luk 7,36-50)
Inviter de unge til at placere deres sneglehus et synligt sted derhjemme. Det kan huske dem på, at de kan møde Gud overalt. De skal bare bede en bøn.
-
Øvelse til fri bøn
Stil jer nu en rundkreds. I skal have en lille bold, som kan kastes fra en deltager til den næste.
Hver gang et barn fanger bolden, skal det nævne noget, det er glad for eller gerne vil bede for. Rækkefølgen er naturligvis vilkårlig. Men det er en god ide, at alle får bolden (Matt 6,25-34)
Lille ordbog af de svære ord
-
Er et tabernakel virkelig et telt?
Tabernakel (lat. telt) er det aflåselige skab i en katolsk kirke. Deri opbevarer menigheden efter Gudstjenesten det indviede brød. Du kan finde tabernaklet ved at kikke efter den lille røde lampe (også kaldt evighedslampen), som brænder og husker katolikker på, at Jesus Kristus er til stede i alterets sakramente.
-
Monastisk – hvaffor noget?
Hvad betyder ordet monastisk?
Ordet kommer af det græske ”monos” (deraf ordet munk), der betyder én eller hel.
-
Kan en tertiar spises?
Nej, naturligvis kan en tertiar ikke spises, medmindre du er kannibal. En tertiar er nemlig et medlem af en tredje orden. Det kommer fra det lat. tertius, dvs. tredje. Det er altid lægmandsgrenen af en orden, som er åbent for gifte og ugifte mennesker, der vil leve efter denne ordens visioner/spiritualitet midt i verden.
-
Hvem var nu sortebrødrene?
Sortebrødrene er et andet navn for Dominikanerordenen, også kaldt Ordo Prædikatorum, dvs. prædikerordenen blev grundlagt af den hellige Dominikus (1170-1221). Ordenen blev hurtig udbredt over hele Europa og kom også til Danmark. I de fleste købstæder fandtes klostre af de såkaldte ”sortebrødre”. Dominikanerne føler sig kaldet til at prædike og undervise i det de har betragtet i bønnen.
De fik navnet sortebrødre ikke, fordi de havde en sort kutte på eller var tynget af en sort samvittighed. Navnet kommer fra det sorte slag, de bar over deres kutte. På billedet kan du se, hvordan en dominikaner ser ud. Smukt, ikke?
Foto er venligst udlånt af Catho Alsace/www.flickr.com
