10 gratis ideer, som vil gøre en kæmpeforskel i din undervisning

Af Eva Maria Nielsen.

Jeg har selv været kateket i et årti, og som konsulent har jeg til daglig kontakt til landets kateketer. I årenes løb har jeg samlet og håndplukket deres ideer. Det handler om små fiduser, kateketerne har afprøvet, og som gør en stor forskel i deres undervisning. Her får du dem gratis. Disse ti gode råd hjælper dig i din undervisning, dog uden at tilføje tonsvis af ekstra planlægningstid. Er det ikke et godt tilbud?

  1. Hils på dine elever, når de kommer, og sig deres navn. Giv dem allerede ved døren en lille opgave, f.eks. at skrive en bøn til bønnekassen, skrive noget ned, som har betydet meget for dem i den sidste uge, finde en god sang i sangbogen m.m.
  2. Skal I læse et længere stykke fra bogen, så bed en frivillig om at læse det første afsnit. Derefter skal vedkommende vælge den næste osv. De unge synes, det er sjovt.
  3. Brug en blød bold, hvis I taler sammen om et emne i klassen. Den, du kaster bolden til, svarer på spørgsmålet. Derefter kaster vedkommende bolden videre til den næste elev.
  4. Begynd din undervisning og spørg, om der er sket noget, som de gerne vil fortælle om, siden I var sammen sidst.
  5. Bed dem om at nævne en person eller situation, de gerne vil bede for, og husk at samle alle forslag i en fælles bøn.
  6. Før I går hjem, beder du alle om at nævne bare én ting, som de har lært i dag, har gjort dem nysgerrige eller provokeret dem.
  7. Før I forlader undervisningsrummet, kan I velsigne hinanden, eller du kan være den, der velsigner de unge med en bøn.
  8. Lav en “bønnekasse” af en skotøjsæske  (pak den ind i smukt gavepapir eller dekorér den, og skær en sprække i toppen!) Placer bønnekassen midt i jeres undervisningslokale, og bed de unge om at skrive deres anliggender på små lapper papir, som de kan putte ind i boksen. Hav en fast tid, hvor I beder for disse anliggender sammen.
  9. Forbered et bønnehjørne sammen med de unge – brug levende lys, kors, ikon, bibel. Lad de unge selv være med til at indrette dette sted.
  10. Bed de unge mennesker om på skift at medbringe deres egne symboler/ting til bønnehjørnet.

Håber, du kunne bruge disse gratis ideer. Du er velkommen til at dele dem. Glem ikke at tilmelde dig vores nyhedsbrev og følge med i alt, hvad der foregår her på hjemmesiden.

Kontakt os med dine ideer

Så fortæl os hvilke andre små tips du kender, som du gerne vil dele med andre kateketer.
Hvad er de små ting, som har gjort en stor forskel i din undervisning?
Vi glæder os til at høre fra dig!