Bibliolog? Hvad for noget?

af Eva Maria Nielsen

Retrætelederen trykkede bibelen mod sit hjerte og sagde: ”Tabernaklet kan du ikke åbne. Men du har altid mulighed for at møde Gud i hans ord og spise dig mæt ved dette bord. Du kan lukke Bibelen op og møde Gud. Leve af Guds ord.”

Disse begejstrede ord gjorde indtryk på mig. Pludselig fik Vatikankoncilets tale om det almindelige præsteskab en dybere mening.

Det, jeg dengang hørte i Frankrig, er sandt. Sandt er også, at de færreste bare åbner Bibelen. Selv kateketer og præster kan være udfordret. Hvor gemmer nøglen sig til at åbne for det bibelske univers?

En metode, jeg stødte på ved et kursus i Løgumkloster, har hjulpet mig. Metoden har et navn: bibliolog.

Hvad er bibliolog?

Ordet bibliolog så verdens lys i 1980erne i USA ved Peter Pitzele. Han lod sig inspirere af rabbinernes måde at arbejde med Bibelens tekster på, også kendt som Midrash. Det drejer sig om at finde frem til det, der står mellem linjerne. Erfaringen viser, at bibelske tekster har meget at fortælle; men de fortæller ikke alt. De rummer ubesvarede spørgsmål.

  • Hvad følte Maria, da englen stod foran hende?
  • Hvad tænkte Batseba, da David lod hende hente til paladset?
  • Hvad følte Batseba, da Urija døde?
  • Hvorfor ville Zakæus egentlig se Jesus?
  • Og hvad tænkte Peter, efter at han havde forrådt Jesus?

Når man først begynder at spørge, dukker der nye spørgsmål op. Ved en bibliolog stiller man disse spørgsmål. Alt det, der står mellem linjerne, er det, deltagerne kan svare på eller tyde.

Den jødiske tradition skelner mellem den hvide og den sorte ild.

Rabbinere skelner mellem den hvide og den sorte ild. Den hvide ild er alt det, der står mellem linjerne. Bogstaverne udgør den sorte ild. Det er normalt det, vi beskæftiger os med og bruger tid på.

Men ved en bibliolog ser gruppen på den hvide ild, dvs. alt det, der ikke siges i den bibelske tekst. Deltagerne lever sig ind i fortællingen og skaber dermed identifikation. Denne indlevelse bliver hjulpet på vej gennem spørgsmål, der besvares af bestemte roller. Den hvide ild i den bibelske fortælling tydes i fællesskab.

Lyder det for indviklet? Metoden er enkel nok. Det er bedst, at man deltager i en bibliolog, som jeg fik mulighed for i Løgumkloster. Men ellers er metoden, som følger:

Bibliolog som metode
  • Lederen fører deltagerne ind i en bibelsk scene, så deres fantasi sættes i gang. Man må gerne give lidt baggrundsinformation til at begynde med.
  • Lederen læser den valgte tekst, men stopper et sted, hvor der er åbne spørgsmål og rig mulighed for tydning.
  • Lederen beder deltagerne om at identificere sig med en person fra teksten. Så udspørger han deltagerne om denne person. I fortællingen om Batseba (2. Samuelsbog 11) kunne det f.eks. være:

”Nu er I alle Batseba. Batseba, du er smuk og meget begæret. David ser dig fra taget af sit hus og lader dig hente. Hvad tænker du egentlig? Hvordan føler du dig, da du står over for kong David?”

De deltagere, som har lyst til at svare som Batseba, svarer efter tur og i jeg-form. Alle kan ytre sig; men ingen behøver. Ingen kan sige noget forkert. Der findes utallige tanker og følelser, som Batseba kan gennemgå.

Husk dog, at bibliologen holder sig inden for den bibelske teksts grænser. Man holder sig altså til den sorte ild, det, teksten siger. Ofte vil teksten dog ikke give en forklaring på de bibelske personers bevæggrunde. Så er det legitimt at tyde, for her bluser den hvide ild.

  • Lederen sammenfatter den enkeltes svar med korte ord, før man går videre til den næste deltager.
  • Bibliologen føres derefter videre. Lederen læser videre i den bibelske tekst, indtil en ny identifikationsmulighed åbnes for deltagerne.
  • De forskellige svar får lov til at stå ukommenteret, fordi den bibelske tekst altid siger mere end alle tydninger, som vi kan finde på.
  • Til sidst læser lederen den bibelske tekst op uden afbrydelser.
    Så nemt er det. Teksten udlægges i fællesskabet, og alle får en fornemmelse for dens relevans i dag. På grund af metodens klare struktur er det nemt nok at afprøve metoden. Den varer typisk 15 til 30 minutter og giver god mening i arbejdet med både unge, som forbereder sig til deres første hellige kommunion, firmander og voksne i studiekredse. Ingen behøver at være ”bibelkyndig” eller have særlige forkundskaber. Det eneste, der er brug for, er lysten til at gå i dialog med den bibelske tekst.

OBS: Vi holder et Gå-hjem-møde den 20. januar 2020, hvor vi afprøver metoden. Læs om det her. Måske ses vi?


Videoer om Bibelen og bibellæsning: