Den katolske tro er et skattekort. Det er gammelt, men det fører frem til skatten.

Gud ønsker altid, at vores fremtid bliver større end vores fortid. Ikke på samme niveau som vores fortid, men større, bedre, lysere og mere betydningsfuld. Gud ønsker, at din fremtid, min fremtid, kirkens fremtid bliver større end fortiden. Det er dén større fremtid, vi skal se frem imod.

En af de mest fantastiske evner, Gud har givet mennesket, er evnen til at drømme. Vi kan se ind i fremtiden og forestille os noget, der er bedre end i dag, og derefter vende tilbage til nutiden for at gøre den rige fremtid, vi så for os, til virkelighed. Hvem gør det for kirken i dag?

I mange år har jeg reflekteret over et vers fra Ordsprogenes Bog. Og hver gang jeg tænker over ordene, får de mig til at brænde mere for kirken. ”Uden en vision, vil folket gå til grunde” (Ordsp 29,18, frit oversat). Det er en sandhed, der gælder alle områder af livet. Hvis et land ikke har nogen visioner, vil folk gå til grunde. Hvis et ægtepar ikke har nogen visioner, vil ægteskabet gå til grunde. Hvis en virksomhed, en skole eller en familie ikke har nogen visioner, vil de berørte personer gå til grunde.

Og det gør mig ondt at måtte sige det, men det er, som om vi som kirke ikke har nogen visioner, og på grund af det er folk ladt i stikken. Vi har brug for en katolsk vision her og nu, en vision, der på én gang er enkel og dyb. En vision, der kan inspirere og mobilisere alle katolikker, unge såvel som gamle. En vision, som kan forstås både af en syvårig og en person med en universitetsgrad i teologi og filosofi.

Der er sikkert nogle, der bliver fornærmede, når jeg siger, at vi ikke har nogen vision. Og jeg er sikker på, at der er nogen, der synes, det er en absurd påstand. Men hvis man spørger hundrede katolikker om, hvad kirkens vision er for vores tid, så er jeg temmelig overbevist om, at man vil få hundrede forskellige svar. Eller måske vil der være mange, der slet ikke svarer. Så enten har vi ikke nogen vision, eller også kender katolikkerne den ikke. Men hvad grunden end er, så er resultatet, at folk er ladt i stikken.

Det er ikke kun paven og kardinalerne og biskopperne, der er ansvarlige for kirkens vision. Det er ikke kun din præst, der er ansvarlig for din lokale menigheds vision. Vi kan alle være med til at forestille os fremtiden for kirken og arbejde frem mod den, så skeptikerne bliver gjort til skamme, og masserne få nyt mod.

Mange kræver, at vi vender tilbage til fortiden. Men det er reaktionært og ikke visionært. Deres krav udspringer mest af frygt og usikkerhed og er et forsøg på at finde et fast holdepunkt. I stedet for at stole på Gud og samarbejde med ham om fremtiden, lader de det rent menneskelige løbe af med sejren og prøver at få kontrol over ting, som man pr. definition ikke kan kontrol over.

Gud går aldrig baglæns; han bevæger sig altid fremad. Adam og Eva blev sendt bort fra Edens Have. Gud kunne har forløst dem på stedet og sendt dem tilbage til haven, men det gjorde han ikke. Det er der to grunde til: Gud ønsker altid, at vores fremtid skal være større end vores fortid, og Gud bevæger sig altid fremad.

Så lad os skynde os frem mod den fremtid, som er Guds vision for os og for kirken. Det er på tide, vi igen bliver et folk med muligheder. Alt for meget af det, vi gør, er styret af de begrænsninger, vi ser. Vi drages mod det, der virker overkommeligt, i stedet for at forestille os, hvad der er muligt. Vi har mistet fornemmelsen for, hvad der er det bedste, og slår os i stedet til tåls  med den måde, tingene altid har kørt på. Men det er på tide, at vi igen har en vision af alle de utrolige ting, der bliver mulige, når vi vandrer med Gud. Katolikker har brug for igen at blive et folk, der har blikket rettet mod alt det, der er muligt. Prøv engang at forestille dig, hvad mere end en milliard katolikker over hele verden vil være i stand til.

Det er på den baggrund, jeg mener, at det er på tide, at vi finder tilbage til den katolske tro. Jeg prøver at genopdage troen hver dag, og når jeg gør det af et ærligt hjerte, bliver jeg aldrig skuffet. Når det lykkes mig at sætte mit eget ego og min egen dagsorden til side, bliver jeg ofte slået af ærefrygt.

Der er  mange, både katolikker og ikke-katolikker, der ikke har lyst til at genopdage den katolske tro. Andre mener, at religion i almindelighed og den katolske tro i særdeleshed ikke spiller nogen rolle i dagens samfund. Jeg indrømmer gerne, at den katolske tro er gammel. Men tillad mig at stille et enkelt spørgsmål: Hvis du havde et gammelt skattekort, ville du så smide det ud, bare fordi det er gammelt? Nej, vel? Kortets alder betyder ikke noget. Det, der betyder noget, er, om det leder frem til skatten. Den katolske tro er et skattekort. Det kan godt være, det er gammelt, men det fører frem til skatten. Lad os sammen genopdage troen og hjælpe andre til at gøre det samme.

Fra Genopdag den katolske tro.