Pastoral-Centret modtager et støttebeløb fra oblatfædrene i Danmark

Pastoral-Centret har modtaget et støttebeløb fra oblatfædrene i Danmark. Gaven, som er på 15.000 kroner, dækker omkostningerne til oversættelse af ægteskabsmaterialet til engelsk.

En engelsk version af bispedømmets undervisningsmateriale er nødvendig, da der er mange af de par, der forbereder sig til at indgå katolsk ægteskab, hvor en eller begge parter ikke læser eller taler dansk. Med den engelske udgave af undervisningsmaterialet er det nu muligt at sørge for at også disse par kan få et godt udbytte af det vigtige forberedelsesforløb.

Forberedelsen til ægteskab i Den katolske Kirke følger siden 2013 et særligt forløb med samtaler med præsten og med en obligatorisk kursusdag. Det undervisningsmateriale, der anvendes i forløbet er udviklet over flere år af en gruppe lægfolk og præster.

Flere oplysninger om ægteskabsforberedelsen kan fås på vivilgiftes.katolsk.dk/.