Af Eva Maria Nielsen.
Når vi nu går Pinsen i møde, kan vi dog ikke undlade at tale om Helligånden. Læs her for at få ideer til en formidling til børn.
Eva Maria, du tror da ikke virkelig, at spøgelset flyver rundt derinde?
Drengen, lad os kalde ham Niels, stod foran tabernaklet og smilede overbærende til mig. Han forstillede sig Gud som et spøgelse. For han havde hørt, at Gud er ånd, og en ånd flyver vel et eller andet sted derude. Ligesom et spøgelse. Og nu havde vi buret spøgelset ind i tabernaklet. Nok for at få kontrol over ham.
Niels’ spørgsmål ligger mange år tilbage. Jeg må indrømme, at det ramte mig meget. Jeg forstod, hvor svært det kan være at finde de rigtige ord i undervisningen.
Jeg tænker som en voksen, tit for abstrakt og uhåndgribeligt, og Niels ville have noget meget konkret og sanseligt.
Ja, det er ikke altid nemt at finde de rigtige ord og tale om tro, Gud, det mellem Himmel og jord og Helligånden. Helligånden er for mange en lidt diffus størrelse. Den er svær at få greb om. Og det er Den måske også for kateketer og forældre, der vil tale om Den.
Når vi nu går Pinsen i møde, kan vi dog ikke undlade at tale om Helligånden. Den viser os, hvem Jesus virkelig er.
Dengang kastede Den lys over Jesus i hans dåb og viste, at Jesus var meget mere end et almindeligt menneske og meget mere end søn af en tømrer. (jf. Luk 3,21-22) Det samme vil Helligånden også gøre i dag. Ligesom lyskeglen viste os, at der faktisk var noget mellem hænderne. Så kan Helligånden også vise os det, vi ikke ser ved første øjekast: At Jesus er mere end et almindeligt menneske.
Fotografi (regnbuefarver): ©Johannes Simon/www.pfarrbriefservice.de
Sådan kan du tale om Helligånden
En lille øvelse i at se det usynlige
Prøv engang denne lille øvelse nedenunder. Jeg er sikker på, den sætter tanker og snak i gang.Få en af unge til at stå frem med håndfladerne mod hinanden. Håndfladerne må ikke røre hinanden. Der skal være et ca. 30-40 centimeters mellemrum mellem hænderne. Gør opmærksom på, at der ikke er noget mellem hænderne.Tænd så en kraftig lommelygte og lad lyset stråle op mellem hænderne. Kik godt efter. I vil kunne se støvet danse mellem håndfladerne. Lyset afslører, at der ikke var tomt.Tal nu om, at der er rigtig mange ting mellem hænderne på os. Også meget, som vi ikke ser med det samme. Vor verden og virkelighed er langt større og rigere, end vi ofte tror.
Helligånden er Guds fostervand
Dåbvandet kan sammenlignes med fostervandet. Tænk, et ufødt barn lever i fostervandet. Det vokser i sin mors mave indtil det er stærkt nok til livet uden for moderens krop. I dåbsvandet får vi alt det, vi har brug for, for at blive født til og vokse ind i det liv, Gud giver os.