En billedbog om at miste og sørge

Boganmeldelse ”Hvorfor græder du, lille Bjørn?”

En bog om at tage afsked. Af Rachel Rivett. Logos Media.

Jeg kan kun varmt anbefale denne smukke billedbog til de mindste af Rachel Rivett. Historien handler om sorg og afsked. Marie Munch, som har oversat og bearbejdet bogen fra engelsk, har lavet et virkelig fint stykke arbejde. Marie arbejder til daglig som sorg- og krisekonsulent med børn og unge, der har mistet en pårørende, og det kan ses på oversættelsen.
Hvad handler fortællingen om?

Lille Bjørn er ked af det. Hans bedstemor er død, og han vil aldrig mere se hende ude i skoven. Hans mor svarer ham, at hun også er ked af det, og hun sender ham ud i skoven for at finde svaret på, hvorfor man ikke altid kan være sammen.Lille bjørn 2

Lille Bjørn ser mange forskellige dyr og træer, iagttager træerne og solen og kommer selv frem til forskellige svar, indtil han forstår, at selv om vi ikke ser hinanden, kan vi godt være tæt på hinanden alligevel.

Jeg er virkelig begejstret for denne bog. Den taler om barnets sorg på en respektful måde, ikke bare i øjenhøjde med børn, men også med ærlighed, og opmuntrer barnet til selv at søge sine egne svar. Samtidig peger den på det gode, som forbliver, og som vi kan være taknemlige for.

”Hvorfor græder du, lille Bjørn?” fornægter ikke sorgen og smerten over et tab. Den fokuserer på det gode, som var og forbliver. Og den fremmer barnets egen opdagelseslyst. For én ting er, at vi voksne har vore svar. Den anden er, at barnet selv må finde sit svar på livets og dødens mysterium og sætte ord på sin længsel, sin glæde og sin sorg.

foto: Ann Fisher/flickr.com

Anmeldelsen er skrevet af Eva Maria Nielsen

 

Sådan træner du den gode samtale

Hør om, hvordan du sætter ord på livets store spørgsmål.

Kom til vor RELIGIONSPÆDAGOGISKE KURSUS. 

Der vil vi fokusere på relationer og dialog, for enhver god samtale – i familien, i glæde og sorg og i trosformidlingen handler om relationer og dialog.

Også katekese handler om relationer og dialog med Gud og med hinanden. Og det bedste er, at kommunikationen kan lykkes og katekesen kan blive en givende oplevelse for dig og de unge. Der skal kun nogle få og skræddersyede værktøjer til.

Modul 2 behandler følgende emner:

  • Hvordan skaber og plejer du gode relationer til alle i gruppen?
  • Hvordan optræder du synligt som kateket?
  • Hvilke aftaler skal du lave med din gruppe?
  • Hvordan motiverer du den enkelte?
  • Hvordan giver du alle positiv opmærksomhed?
  • Hvad er positiv kommunikation?
  • Hvordan får du sat rammer – og vist hvor rammerne er?
  • Hvad kan være årsag til uro og tabt koncentration?
  • Hvordan sætter du ord på de store spørgsmål?
  • Hvordan fremmer du glæde, nysgerrighed og lysten til at dykke ned i stoffet?

 

 

Tag på kursus

Vil du blive bedre til at formidle dit budskab om tro, så tjek vores kursusudbud her. Læs mere: klik her.

 

Kender du nogen, der kunne have glæde af at deltage i vort kurser?EMN_web

Så giv det videre. Du er velkommen til at dele på Facebook og dit sociale netværk osv. Husk sharing ist caring.

Hilsen, Eva Maria