Det allervigtigste at huske omkring barnets første hellige kommunion

Af Marcelino Gauguin.

Snart skal omkring 400 børn modtage deres første kommunion.

Når jeg ser tilbage på min egen første kommunion, så kan jeg huske, at jeg havde utrolig stor forventningsglæde. Da dagen kom og jeg fik kommunionen var jeg opfyldt af stor glæde. Jeg havde gået til undervisning hos nogle søstre og jeg kan egentlig ikke huske noget som helst af det, de har fortalt mig. Det, der står tilbage er den gode og kærlige atmosfære. Og én ting var åbenbart feset ind på lystavlen: At det, jeg skulle modtage, var intet mindre end Jesu legeme.

 

Er det virkelig Jesus?

”Er det virkelig det?” var der en, der spurgte mig i telefonen forleden dag. ”Tror katolikker virkelig det?” Jeg svarede kort og koncist: ”Ja.”

”Men hvad går det nu ud på?”

Ja, hvorfor skal vi spise Jesus? Det er da noget værre noget. Jeg ville gerne give et kort og logisk svar igen. Jeg kom i tanker om og fortalte hende om en sundhedskampagne, der var for mange år siden i min barndom. Slogan’et var ’Du bliver hvad du spiser’. Mere behøvede jeg ikke at forklare.

 

Det vigtigste

Det vigtigste vi kan huske omkring barnets forberedelse til den hellige kommunion er at vi får fortalt dette meget korte og simple budskab: Jesus har givet sig selv til dig og mig på denne meget enkle måde, så at du kan gå hen i Kirken og modtage ham, så han kommer ind i dig. Det var det, han sagde, han ville gøre. Vi kan glemme alt andet og bare fortælle dem dette. Og fortæller vi alt andet, men glemmer dette, så er vores undervisning og vores forklaringer helt forgæves!

Det er så simpelt, så vi risikerer at overse det. Men glem det ikke: Hvad enten du er kateket for 20 børn eller du er far, mor eller tante til en, der skal modtage første kommunion, så vær sikker på at dit barn får fat i kernebudskabet. Og vær ikke bange for at de ikke skal kunne forstå det, for når det kommer til troen har børn det så meget nemmere end os voksne.

Lad børnene vide, hvilken stor ting, der venter dem. Så kan deres første kommunion rigtigt blive til en fest.

Andre ord for kommunionen:

Den hellige kommunion, nadver, Jesu legeme, Kristi legeme (legeme betyder det samme som krop) eller eukaristien (‘eukaristi’ kommer fra græsk og betyder taksigelse. Ordet bruges også som synonym for messen).

Man taler også om ’alterets sakramente’, ‘at gå til kommunion’ eller ‘modtage kommunionen’.

Selve brødet omtaler vi som brødet, nadverbrødet, en hostie eller en oblat.

 

 

Photo : Omar Ingerslev  -  mail:   omaringerslev@gmail.com   -  mobile:  + 45 25 92 00 92Én ting var feset ind på lystavlen, da jeg fik undervisning som barn: At det, jeg skulle modtage, var intet mindre end Jesu legeme.
Når jeg ser tilbage på min egen første kommunion, havde jeg utrolig stor forventningsglæde. Dagen kom, jeg fik kommunion og blev opfyldt af stor glæde. Jeg havde gået til undervisning hos nogle søstre og jeg kan egentlig ikke huske noget som helst af det, de har fortalt mig. Det, der står tilbage er den gode og kærlige atmosfære.

 

Den hellige Augustin (år 350–430) har sagt noget dybsindigt om at modtage den hellige kommunion:

Modtag, hvad I er:
Kristi legeme,
så I bliver, hvad I modtager:
Kristi legeme.

Barnet har ofte nemmere ved at tro, end vi voksne.
Måske, fordi nogle ting er så simple, så voksenhjernen stritter imod. Vi voksne har tendens til at tænke: ”Det kan da ikke være så simpelt.”
Og så afviser vi det.

 

Nogle ressourcer:
  • Download Print-selv kort til minde om Den første kommunion.
  • Køb trykte kort her.
  • Hvis du kan forstå tysk, så se denne korte video på tysk, der netop forklarer kommunionen på en super enkel måde.
Trykte kort, som du kan købe...

Trykte kort, som du kan købe…
Print-selv kort, du kan downloade...

Print-selv kort, du kan downloade…
Se en video om kommunionen (på tysk)

Se en video om kommunionen (på tysk)
Hvad med dig?
Kan du huske, hvad du følte til din første kommunion?
Kan du bruge de ressourcer, vi giver dig her?

Kontakt os gerne på vores Facebookside.