Den ene ting, der skal til, for at kirken blomstrer

For nogle år siden boede min bror Nathan et år i Japan som udvekslingsstudent. Mens han var der, sendte han mig et brev med et fotografi, han havde taget. Det forestillede et blomstrende mandeltræ midt i en gammel japansk have.

Nathan har altid været god til at fotografere, men det, jeg lagde mest mærke til, var et citat, han havde skrevet bag på billedet. Citatet stammede fra den berømte græskfødte spanske maler El Greco. Det lød sådan:

Jeg sagde til mandeltræet:
”Søster, tal til mig om Gud.”
Og mandeltræet blomstrede.

Der er kun én ting, der skal til, for at den katolske tro blomstrer – mennesker, der levet et autentisk liv.

Op gennem historien har kirken altid blomstret, når der har været mennesker, der virkelig har kæmpet for at leve et liv som kristne.

Hvis vi gerne vi tale, så det høres af den moderne verden, om Gud, om kristenlivet, om den katolske tro, så må vi blomstre og gro i kristenlivet.

Vi taler bedst om Gud ved at lade det liv, han kalder os til, folde sig ud i os.

Fra Genopdag den katolske tro af Matthew Kelly.

Noget, du kan gøre

Afsæt 10 minutter til stilhed i løbet af din dag.
Bed for din kirke.

Bøn

Guddommelige Ånd!
Forny i vor tid dine undere som i en ny pinse
og giv, at din Kirke i udholdende og indtrængende bøn
med ét hjerte og ét sind
sammen med Maria, Jesu Moder,
og ledet af den hellige Peter,
må få den guddommelige frelsers herredømme til at vokse,
sandhedens og retfærdighedens,
kærlighedens og fredens herredømme.
Amen.

Johannes XXIII (1881-1963)
Ved åbningen af 2. Vatikankoncil
Fra Bønnebog