Af Eva Maria Nielsen.
Anna Sofie Arendt, folkekirkepræst i Gesten, fortæller om sine erfaringer med at bruge Facebook som en del af kontakten med hendes konfirmander.
Jeg har her fornøjelsen af at udsende et kort interview med Anna Sofie Arendt, som er er folkekirkepræst i Gesten. Vi kender hinanden privat, men også fra et kursusforløb ved Løgumkloster Højskole. Anna Sofie har i flere år brugt Facebook som en af de måder, hun kommer tæt på de unges liv. Og hendes erfaringer er spændende. For ved at vove sig lidt ind i de unges verden og turde at give sig selv lidt, har hun oplevet, at de unge får et forhold til hende og til kirken, som varer ved – også efter konfirmationen. Men læs selv!
Anna Sofie, du har gjort dig gode erfaringer og bruger de nye medier i din undervisning. Kan du fortælle lidt om det?
Jeg bruger Facebook som en del af min konfirmationsforberedelse. Når konfirmanderne bliver indskrevet til forberedelse, opretter jeg samtidig en Facebook-gruppe til dem, hvor jeg inviterer dem til at være med.
Facebooks officielle aldersgrænse er 13 år, og det er ikke et ”must” at være med, men i de tre år jeg har haft konfirmand-gruppe på FB, har jeg kun oplevet en enkelt eller to pr. hold, der ikke havde en Facebook-konto. Dem har jeg så kopieret alle indlæg fra gruppen til og sendt pr. mail.
Hvad gør du konkret?
Jeg bruger gruppen til at sende små ”teasers” ud til næste undervisnings-gang: Jeg stiller måske et spørgsmål omkring det tema, vi skal arbejde med, jeg lægger en musikvideo op, som berører problematikker, vi kommer ind på, eller jeg kommer med små udfordringer til konfirmanderne i deres hverdag: F.eks. kan jeg foreslå dem, at de i fastetiden skal ”faste” fra deres mobiltelefon i en uge, eller jeg kan opfordre dem til at smile til fem fremmede mennesker i løbet af den næste uge.
Jeg bruger den også som en virtuel opslagstavle: Her kommer der ting, de skal huske, oplysninger om gudstjenesten på søndag, mulighed for at tilmelde sig ”Praktisk hjælp” eller ”Kirketjener-tjans”, som er en del af deres forberedelse.
Hvordan bruger de unge facebookgruppen?
Det er det jo også konfirmandernes gruppe: Det betyder, at de må stille spørgsmål til mig – både praktiske og faktuelle spørgsmål. De må selvfølgelig også gerne stille dybere spørgsmål, men det foretrækker de fleste af dem nu at gøre via besked-systemet på Facebook, så alle de andre ikke kan læse med.
Konfirmanderne bruger også gruppen til at poste deres egne links og musik-videoer til emner, vi har talt om – I år har vi f.eks. haft et tema om musik, der får en til at være glad for at være til og taknemmelig overfor Gud, og så poster de eksempler på det i gruppen.
Hvordan optræder du i denne gruppe: som ven, præst, privat menneske eller kirkens repræsentant?
Hvordan optræder jeg i denne gruppe? Ja, inden jeg kan invitere dem ind i gruppen, har de jo først besvaret en ”venneanmodning” fra mig positivt: Det vil sige, at de også har adgang til min profil på Facebook, kan se mine billeder, links og opdateringer. Det har jeg intet problem med, da jeg meget gerne vil give konfirmanderne et billede af, at deres præst er et helt menneske, der har forskellige holdninger og interesser, som kan have en dårlig/god dag osv. Jeg kender dog til nogle præster, der gerne vil holde deres profil privat, og de opretter så en ”præste-profil”, hvortil de henviser alle personer, de er i kontakt med i kraft af deres arbejde, herunder konfirmander.
Hvad ville du råde andre præster eller undervisere?
Det er en sidegevinst, at jeg også kan følge med i deres gøren og laden via FB: Jeg ved, hvis der er en, der er ked af det, fordi hendes hund er død, eller en, der er forelsket, eller en, hvis mor og far er blevet skilt, for konfirmanderne er utroligt åbne på de sociale medier.
Jeg optræder dog ikke som deres private ven i Facebook-gruppen, for det er jeg ikke og synes heller ikke jeg skal være: Jeg optræder som Anna-Sofie, deres præst.
Hvad sker der så efter konfirmationen? Er det på den måde nemmere at holde kontakt med hinanden?
Helt sikkert. Når de er færdige med konfirmations-forberedelsen bliver langt de fleste ved med at være mine ”Facebook-venner” – og de bruger mig, hvis der opstår situationer i deres liv, hvor de gerne vil vende noget med en præst. Tærskelen er simpelthen ikke så høj, når det er på de sociale medier, man kan kontakte mig.
Hvilken effekt har det haft for dit forhold til de unge?
Konfirmander, tidligere konfirmander og konfirmandforældre kontakter mig jævnt hen med forskellige spørgsmål.
Det har medført, at jeg har langt bedre kontakt til tidligere konfirmander end før, og det medfører, at de bruger kirken mere, også efter deres konfirmation, fordi jeg direkte sender dem en invitation via FB, når der f.eks er ungdoms-gudstjeneste, koncert, film-aften eller andet, de kunne være interesseret i.
Jeg oplever det derfor som berigende for mig som præst at være tilstede på Facebook: Det signalerer åbenhed og tilgængelighed overfor menigheden.
Jeg håber, du kunne bruge det!
Kontakt os gerne! Spørgsmål og synspunkter er altid velkomne!