af Eva Maria Nielsen
I skyggen af pesten er en fin julegave til de lidt større børn. Læs om forfatteren Anette Broberg Knudsens nye bog og hendes motivation til at skrive en historisk roman for unge.
Anette Broberg Knudsen er et kendt ansigt her ved Pastoral-Centret. Hun har bl.a. oversat nogle af vore bøger. Naturligvis sagde vi ja, da hun spurgte, om vi ville anmelde hendes nye roman I skyggen af pesten. Jeg har selv læst en del af Anettes bøger i min første tid i Danmark. Dengang blev jeg fængslet af Trællenes ring, som omhandler den frikøbte slave Tostes skæbne i vikingetiden. Med Tostes fortælling gjorde Anette Broberg Knudsen en svunden tid – vikingetiden og kristningen af Danmark – levende for mig.
Også i denne bog I skyggen af pesten maner Anette Broberg Knudsen en svunden tid frem. Som barn hørte Anette for første gang om et gammelt sagn fra Randbøl. Denne barske fortælling rørte noget i Anette og greb hende så meget, at den blev til inspiration til hendes sidste bog. Sagnet fortæller om pestens hærgen i 1300-tallet. Den sorte død tog så mange med i sit følge, at kun to fra landsbyen overlevede, en mand fra Randbøl og en kvinde fra Vorbasse. Denne brutale historiske overlevering kunne selv en forfatter ikke opdigte bedre.
I skyggen af pesten spænder fra fortvivlelse til håb.
I skyggen af pesten handler om drengen Laurs, som mister sin familie ved pesten. Landsbyen er forladt. Alle, som kan, er allerede flygtet, dog altid med Den sorte død i hælene. De andre er døde.
Verden er blevet en anden end den, Laurs kendte før. Trygheden er bristet. Tilbage er ensomheden og rædslen. Et menneske, som er presset op i en krog og til sin yderste grænse, stiller sig selv mange spørgsmål.
Også i Laurs hoved dukker der forskellige spørgsmål op: Hvordan vil hans fremtid se ud? Vil han kunne klare sig alene? Og frem for alt: Hvorfor tillader Gud, at så mange mennesker dør? Hvad er overhovedet meningen med det hele? Med livet?
Laurs møder Ragna og Cæcilie. Sammen forsøger de at overleve i en landsby, som er affolket og ikke længere er et trygt sted at være i. Mere vil jeg ikke sige her, for meningen er jo at fremme læselysten og ikke at fortælle bogens indhold. Men på trods af det barske emne er hele bogen båret af håb og viljen til at få en ny begyndelse og har gennemgående et meget positivt budskab.
I skyggen af pesten er fint komponeret og farverig som en flot gobelin.
Anette Broberg Knudsen skriver klart og nuanceret. Laurs skæbne rører noget dybt i os. Fortællingen kan føre til mange gode samtaler i familien og skolen. Når livet bliver mørkt og tungt, så spørger vi også os selv: Hvorfor det? Hvad er meningen med det hele?
Anette formår at male med sine ord. Middelalderens mennesker, huse og samfund bliver lyslevende, mens man dykker ned i Laurs historie. Det er svært at slippe bogen, som er fint komponeret.
I skyggen af pesten giver et godt historisk indblik i en tid, som har sat sit præg ikke bare på Danmark, men også på Europa. Den sorte død drev mennesker på flugt. De mistede alt. På mange måder minder det om vor tid, hvor mennesker flygter fra krig og ødelæggelser og vold.
Samtale med forfatter Anette Broberg Knudsen om ideen bag og tilblivelsen af I skyggen af pesten.
Anette, du har skrevet en del historiske romaner for børn. Hvad er din drivkraft, din intention, når du tager et historisk emne op?
Jeg er selv fascineret af historie – at de forhold, vi mennesker har levet under til forskellige tider har været så forskellige, og alligevel er de allermest grundlæggende ting som kærlighed, venskab, tro, tillid, frygt, glæde noget, der går igen til alle tider. Jeg tror, jeg skriver en historisk fortælling, fordi jeg interesserer mig for perioden og ser en god historie udfolde sig i den ramme. Og så kan jeg og læseren spejle os i det.
Hvis du skulle sammenfatte I Skyggen af pesten i et motto, hvad ville det så være?
At selv midt i den sværeste lidelse er Gud nær.
Hvad tænker du selv om spørgsmålet: Hvorfor tillader Gud det onde?
Det er jo et af de allersværeste spørgsmål. Men selv prøver jeg at holde fast i, at Gud er så meget større end mig, at han kan se et mønster, en mening, i det, der virker meningsløst for mig. Og en dag, når Kristus kommer igen, og evigheden gryr, så sætter Gud en stopper for det onde.
Hvad håber du at inspirere dine læsere til gennem denne bog?
Åh, det ved jeg ikke. Det er først og fremmest en god historie, man kan leve sig ind i. Men måske bl.a. at se det gode i andre, også selv om de er meget forskellige fra en selv. At turde tro på venskabet og kærligheden. Og at turde stole på Gud jf. pkt.2. Men det er ikke sådan, at jeg har et emne, jeg gerne vi forkynde om, og så skriver jeg en roman som stativ for det. Jeg fortæller en historie, og så dukker der undervejs nogle temaer op, som er vigtige for mig, og vigtige i bogens sammenhæng.
Hvem har du tænkt på, da du skrev denne bog?
Egentlig bare læseheste i alderen 10-14. Jeg skriver bare bøger, som jeg gerne selv vil læse. Da jeg var i den alder, elskede jeg historier om børn, det “var synd for” og som måtte klare sig gennem vanskeligheder 🙂
Hvem er din mest skattede figur i bogen?
Nu er der egentlig ikke så mange figurer i bogen. Men jeg tror, jeg føler mig tættest på Laurs, der går og tænker over tingene. Men jeg kunne også godt have tænkt mig at møde hans kloge præst, hr. Niels. Men han døde jo desværre, inden historien rigtigt begynder 🙂
Hvilken scene var sværest at skrive og hvorfor?
Måske den scene i kapitel 17, hvor Laurs og Ragna bliver uvenner over en hest. I den linje, jeg havde lagt for historien, indgik der er brud mellem de to hovedpersoner for at føre historien videre og til sidst slutte i løftet om, at de finder sammen igen via kirkeklokkens lyd. Men nu havde jeg lige opbygget et godt forhold mellem de to meget forskellige børn. Så var det lidt hårdt at skille dem ad igen. Jeg skulle også finde noget, der kunne være stort nok til at blive uvenner over. Men jeg tror, at Laurs’ bedrevidenhed over for Ragnas nyvundne selvsikkerhed og den flyvskhed, der altid er i hendes karakter, gør, at scenen virker realistisk nok mellem to børn. Lige pludselig er der noget, der får det hele til at eksplodere.
Tror du, at unge kan bære denne historie med den grusomme begyndelse?
Jeg tror, at netop den distance, der er, fordi historien foregår for mange hundrede år siden, gør, at det er til at bære. Man kan identificere sig med personerne, men alligevel ikke helt, fordi deres liv er så meget anderledes. Hvis det foregik i et dansk parcelhuskvarter eller en dansk opgang i 2017, ville det sikkert virke mere ubærligt.
Hvordan ser du paralleller til vor tid?
Jamen, også i dag er der jo børn og unge, der oplever store tab. Her på den vej, jeg bor, fik vores genboer et barn meget sent. Faren døde, da datteren gik i 1. klasse, og moren, kort efter hun var blevet konfirmeret. Så det var en pige på 14-15 år, der pludselig stod helt alene i verden. Selv om vi lever i et trygt velfærdssamfund i Danmark, betyder det jo ikke, at vi er pakket ind i vat og aldrig oplever lidelse. Og vi kan jo også tænke på alle børnene i flygtningelejre rundt om i verden …
Tak, Anette.
Jeg ønsker din bog god vind og mange begejstrede læsere.