Som ansvarlig for gruppen har du forskellige opgaver, bl.a. at skabe de rette rammer for jeres møder. Disse rammer skaber de vækstbetingelser og den atmosfære, hvor alle føler sig velkomne og set.
Du skaber gode fysiske rammer, når du
- forbereder lokalet, så det er varmt, rent og indbydende,
- sørger for en lille snack, fx lidt nødder, tørrede frugter eller en kage, og evt. en varm drik
- inviterer, holder sammen på gruppen og spørger til dem, der evt. ikke dukkede op sidst
- hilser alle velkomne og får snakket med dem,
- holder styr på tiden, så I begynder og standser til tiden,
- sætter tonen i gruppen og møder de andre i øjenhøjde,
- ser alle, både de mere stille, de nye og de garvede og højrøstede,
- styrer diskussionen, dog kun hvis det er nødvendigt, og
- kommer som den første og går som den sidste.
Som I vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal I gøre mod dem.Lukasevangeliet 6,31