25. marts Herrens bebudelse – Gratis opgaveside, du kan downloade!

Af Marcelino Gauguin.

Vi er kun i marts, og jeg tænker allerede på Jul. Men i morgen er det en særlig mærkedag. Så er der nemlig lige præcis 9 måneder til Jul. Og hvad sker der nu Juleaften? Eller rettere hvad fejrer vi Juleaften?

Man siger, at en kvinde er gravid i 9 måneder. Og hvis Jesusbarnet blev født natten til den 25. december, så startede det hele faktisk 9 måneder før, da han blev undfanget i Jomfru Maria. Det er der faktisk god grund til at fejre, for det er en slags ‘Fest for livet’, at vi kan tænke på dagen, hvor et barn er blevet til i sin mors mave. Og her er der også tale om et helt særligt barn, og en helt særlig begyndelse. For det er selve Guds finger, der rører vores verden, og trænger igennem som i et nyt forår for alle mennesker.

Skal vi ikke gøre den 25. marts til en fest?

  • Lad os fejre alle børn, der er undfanget i deres mødres maver og tænke på, at hvert liv er uendeligt kostbart og værd at beskytte.
  • Lad os fejre alle mødre, for det gælder for os alle, at de var vores første kærlighed.
  • Lad os fejre foråret, der giver nyt liv og nye farver til vores hverdag.
  • Og lad os fejre en lille smule Jul, også, selvom der stadig er 9 måneder til. Vi ved, at den er på vej. 

 

Klik på billedet for at downloade en opgaveside fra vores bog ‘Julesjov’. Du kan printe den ud, male den, løse ordgåderne og tegne fra prik til prik.

25. marts Herrens bebudelse – Gratis opgaveside, du kan downloade!

Julesjov er bare én af de mange bøger, vi har i serien ‘Den gode hyrde’. Se dem alle her.

 

Andre bøger i serien

Bøgerne i serien ‘Den gode hyrde’ henvender sig til børn fra 3-12 år og kan bruges til at introducere børn for Bibelens historier og det kristne budskab.

Læs mere her!

25. marts Herrens bebudelse – Gratis opgaveside, du kan downloade!