Nu er det påske, halleluja!
Måske er du ikke tilfreds med dig selv. Gik fastetiden alt for hurtigt? Måske fik du ikke gjort netop det, som du ville. Måske fik du ikke levet op til dine egne forventninger.
Men nu er det påske, og det betyder: Slip det gamle, begrav fortiden, vov livet, omfavn det.
Du kan vove det liv, som Gud giver dig i Jesu opstandelse.
Påsken oplyser den mørkeste nat
Påsken begynder om natten, når verden ligger hen i mørket. For kristne er det en nat, hvor vi simpelthen bliver nødt til at våge. Vi vil da se, at denne nat bliver oplyst af lyset, at livet sejrer over døden. Denne nat tager magten fra døden. Døden er for os mennesker den største udfordring. Den hører med til vor eksistens. Den kan vi ikke komme udenom. Alle filosofier ender ved døden. Den, som ser sin egen død i ansigtet, kan også leve som menneske.
Ingen kan rive dig ud af Guds hånd
At Jesus lever giver os mulighed for at leve uden at være lammet af frygt for vor egen død. For Jesus har bragt sit lys og sit liv ind i vor død. Der skinner Guds varme og klare lys. Denne kærlighed, som Jesus har skænket os i sin død på korset, vil også bære os for altid. Vi kan ikke falde ud af Guds kærlighed. Vi er favnet af ham i al evighed. Sådan bliver vor dybeste længsel opfyldt. Døden har ingen magt over os – den er blevet til nøglen i vort liv.
Påskens budskab er meget klart: Hvis døden ender i opstandelsen, så er der intet, som kan holde os væk fra livet, hverken angst, mørke, afmagt eller forhærdelse. Der findes ikke en grav, hvor livet ikke vil være til stede; der findes intet mørke, som ikke vil blive oplyst af lyset, der findes ingen angst, som ikke kan blive til tillid, der findes intet fjendskab, som ikke kan overvindes. Ingen kan rive dig ud af den kærlige Guds hånd.
Påske – nu er det tid til at leve
Livet er stærkere end døden, ligesom forårets grønne blade fordriver vinterens mørke.
Efter denne fastetid blomstrer nyt liv overalt, også i din sjæl. Alle lænker sprænges. Rejs dig fra døden. Det er tid til at leve.
Påskesøndagens evangelium fra Johannes 20,1-9 kan du læse her:
Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom Maria Magdalene ud til graven, og hun så, at stenen var flyttet fra graven. Så løber hun hen til Simon Peter og til den anden discipel, ham, som Jesus elskede, og siger til dem: »De har flyttet Herren fra graven, og vi ved ikke, hvor de har lagt ham.« Så kom Peter og den anden discipel og ville ud til graven. De løb begge to, men den anden discipel løb foran, hurtigere end Peter, og nåede først til graven; han bøjede sig ind og så linnedklæderne ligge der, men han gik ikke ind. Simon Peter, som fulgte efter ham, nåede nu også frem; han går lige ind i graven og ser linnedklæderne ligge der og klædet, som Jesus havde haft over hovedet; det lå ikke sammen med linnedklæderne, men rullet sammen på et sted for sig selv. Da gik også den anden discipel derind, han, som var kommet først til graven, og han så og troede. Indtil da havde de nemlig ikke forstået Skriftens ord om, at han skulle opstå fra de døde. Disciplene gik så hjem igen.