https://www.flickr.com/photos/klobetime/1911598384/in/photolist-3UVrAQ-doBMGR-rC9RD-eg9p8w-5uYJS8-5vg7PB-dHaZw6-qPCJA-8PAfbV-aYHCr2-4HedU5-3L2bqP-8NoE7s-dmybxD-3K72vL-pqwRaF-8JVkhU-8NoFqQ-ZE4N2k-pX2GE-pxUYv-3kLJPr-8GcksA-5k2rmo-9937Db-3wZzrV-5tuNtL-auM5dh-3ipTiY-j7awwY-74v5Ad-3dSCN6-8CK8YE-8Nkzwr-5rmdgi-5Ahica-dnGtmj-8PHQ3u-ayejHC-5A1iCX-2AoYRB-5wvfn-p9Fz8o-pwxPmB-gDU6RE-8Pmns6-7C6pfw-qJrhw-76B2aC-pF7h6D

Halloween eller Allehelgens dag?

af Eva Maria Nielsen

Halloween er igen over os. Børnene i kvarteret ringer den 31. på døren. Hekse, blodsugende vampyr og andet skrækkeligt godtfolk forsøger at fravriste mig det slik, som jeg selv gerne vil spise, men nok har bedst af at dele med andre! Der er mørke farver, gys og uhygge i landskabet.

Børnenes begejstring er delt. Når jeg taler med forældre, så er det lige sådan. Denne fest deler vandene. Mange fejrer Halloween, som de også fejrer Jul og Påske. Det er efterhånden en tradition, og det er sjovt. Andre ryster på hovedet over dette indholdsløse vampyrævl, som fylder butikker og optager folk i oktober måned.

Bør vi tage afstand fra Halloween?

For mange er Halloween en tom åndekult, og så er spørgsmålet: Bør vi ikke tage afstand fra traditionen? Ja, på en måde er det en indholdstom fejring. Det handler om skæg, sjov og ballade. Eller om gys og græskar og gåsehud. Ikke mere. Men det er jo heller ikke noget, vi kun forbinder med Halloween, hvis vi er helt ærlige. Udviklingen kunne vi for længst spore i vort samfund. Mange traditionelle fester forsvinder og dukker senere op igen, tømt for deres mening.

Hvor kommer Halloween egentlig fra?

Der findes to svar på dette spørgsmål.
Nogle siger, at festen går tilbage til kelterne samhain og dermed er en hedensk skik. Kelterne tændte ved vinterens begyndelse en stor ild. Sådan skulle de onde ånder fordrives.
Andre siger, at festen kommer fra AllehelgensdagAll Hallows Eve (dvs. aftenen før Allehelgen). Halloween er dermed en fest, der husker os på, at død og mørke tit fremkalder gys og angst.

Gå i dybden med det kristne budskab.

Må kristne forældre markere Halloween med deres børn? Ja, naturligvis kan vi gøre det. Men vi skal byde mere end gys og græskar, for vor tro er et uhyggeligt godt tilbud.

Vi har gennem tiden været gode til at forkynde troen ind i den verden, mennesker lever i. Det er en katolske kirkes stærke side at tilpasse den pågældende kultur. Det har ikke forvansket troens indhold, men netop gjort det modsatte. Gud bliver menneske hver gang på ny, hvor min tro får krop i en konkret samfundsmæssig virkelighed.

Tiderne og dermed udfordringer har ændret sig. Nu står Halloween åbenbart på dagsorden i vort samfund, og det kan vi gribe fat i og se som en mulighed for at dele vores tro ind i den virkelighed mennesker lever i i dag. Det er vort springbræt.
Halloween giver os den mulighed, at gå i dybden med det kristne budskab. Vi kan fortælle om det håb, der driver os. For uden Allehelgens budskab forbliver Halloween virkelig en grå og trist begivenhed.

Vi har et uhyggeligt godt budskab.

Vor kristne tro er ikke en jeopardyforanstaltning, hvor vi møder mennesker og sidder med alle svarene. Så skal de bare finde det rigtige svar. Tværtimod oplever jeg mig selv nærmere som et menneske, der i dag står overfor mennesker, der stiller spørgsmål. Måske er det helt andre spørgsmål, som dem jeg selv tumler rundt med og også helt andre, end jeg selv formoder de går og tænker over. Det er der, hvor jeg kan dele, hvor jeg har mit holdepunkt i.

En fordel ved at fejre Halloween er da helt afgjort, at vi sagtens kan tale med børnene om det, der sker i samfundet. For Halloween er egentlig er et alvorligt emne, noget, som gør os bange. Og laver vi skæg og ballade, når vi er bange? Måske gør vi det, fordi vi svært at tale om vor angst. Så er det meget nemmere at klæde sig ud og gennem lege forsøge at tage magten fra døden. Sådan håndterer vi tit vor angst.
Men som kristne har vi et håb. Et håb, som gør os glade, og som sætter os fri.

Spis brød og suppe til – krydret med uhyggelig gode historier

Derhjemme laver jeg næsten hvert år en græskarsuppe. Den bliver spist og nydt den med nogle uhyggelige gode historier. Det er en forenklet version af Hopkinsons græskarsuppe. Alle ingredienserne er beregnet per person, for suppen koges i selve græskaret og spises af det!

1 lille græskar, omkring 1,75-2 kg
400 ml piskefløde
1 fed hvidløg, hakket
Salt, friskkværnet peber
150 g friskrevet Gruyère eller Beaufort.

Tag et græskar og skær den øverste fjerdedel af. Sæt toppen til side, for du skal bruge det som låg lidt senere igen. Fra indersiden af græskarret fjerner du frø og fibre med en ske. Varm piskefløde med hvidløg i en gryde, smag til med salt og peber. Tag det var komfuret og lad det stå i 20 minutter.

Fyld nu den varme piskefløde i dit græskar. Rør ost i og luk den med toppen, som du skar af. Sæt den i en bradepande og stil den i en forvarmet ovn ved 200 ° C i 1½ – 2 timer, indtil kødet er mørt. Skallen af græskaret skal være pænt brunt. Evt. skal du justere temperaturen efter behov.

Obs! Du kan også putte croutoner i og koge dem med! Så minder det om lidt om fondue.

 

 

Se også: Indlægget “Halloween og den kristne tro”, hvor du kan downloade materiale med baggrundsviden og inspiration til konkrete aktiviteter, der kan sætte et kristent præg på denne uhyggelige fejring.