”Så Gud, nu har du taletid. Klokken er 6:21 og du har lige præcis 10 minutter, du kan bruge.”
Sådan, mere eller mindre, siger jeg til Gud i morges.
Og GID, det var sandt, at jeg virkelig lyttede.
Men som de ti minutter går, bliver det mere og mere klart for mig, at denne stund mest af alt minder mig om en dårlig skolehjemsamtale, som jeg har oplevet alt for mange gange, som far til fem børn.
Det lyder så flot. Man bliver budt ind og giver hånd. Der er afsat tid til en. Men derefter er det bare envejskommunikation. Det, der skulle have været en samtale udvikler sig til en monolog fra lærerens side. (Der har heldigvis været masser af undtagelser. Men nogle af mine børns lærere kan virkelig godt lide at høre sig selv snakke!)
Der bliver ikke lyttet.
Og at sådan er jeg vist også selv! Især når det kommer til at give Gud taletid.
Her sidder jeg, klokken 6:21 om morgenen. Jeg har budt Gud skoleret ind til at tale til mig (Ja, han kan vel klare det på maks 10 minutter!) – men jeg hører faktisk slet ikke efter.
Hvad har jeg gjort galt?
Intet. Jeg er et menneske. Og jeg glemmer at to ører og én mund er et tegn på at jeg bør lytte dobbelt så meget som jeg taler.
Findes der teknikker, der kan hjælpe mig? Ja. Her kommer nogle få.
Nogle tips
Når min indre talestrøm forhindrer Gud i at få taletid, må jeg have tålmodighed med mig selv og bare prøve at finde stilheden igen. Jeg tror, disse ting kan hjælpe:
- Afsæt tid til stilhed – øvelse gør mester. Hvis du kan være stille i 2 sekunder til at starte med, er det fint!
- Vælg et fast tidsrum til bøn hver dag (vælg det, der passer dig bedst og hold dig til det)
- Bed med Bibelen, med en bønnebog eller med Tidebogen, når du synes, dine egne ord bliver knappe
- Læs i Bibelen og start med at bede Gud tale til dig gennem sit Ord. Smag på ordene og gentag dem for at udforske deres mening. (Læs mere her om Lectio Divina)
Go’ fornøjelse med at give Gud taletid!
Indlægget er skrevet af Marcelino Gauguin.