For os kristne er det vigtigt, at Gud skabte verden ud af kærlighed. Men det er også vigtigt, hvordan menneskeheden behandler den. Gud skabte alt, hvad der er godt (1 Mos 1,25). Men vi oplever ikke kun verden som god. Naturkatastrofer, krig, fattigdom, kriminalitet og sygdom. Hvis du ser efter, ser du, at verden er fuld af lidelse og ondskab.
# En svær frihed
Der er ondskab i verden, fordi Gud har givet os den frie vilje (se tweet 1.34). Vi kan bevidst vælge at handle for eller imod Gud. Man kan kun elske nogen, hvis man har friheden til at vælge, hvem man elsker. Naturligvis ønsker Gud, at vi vælger at elske ham. Det er derfor, han har skabt os! Men fordi vi er frie, kan vi også afvise Gud gennem synden, som adskiller os fra Gud. I vores svaghed er vi fristet til at misbruge vores frihed og afvise Gud ved at vælge ham fra. Selvom vi ikke ønsker at synde, er det onde ofte meget fristende for os. På grund af arvesynden er vi nemme at friste.
# Æblet og slangen
I historien om Adam og Eva hører vi om den første synd, arvesynden. De blev fristet af det onde (1 Mos 3). De vidste udmærket godt, hvad Gud ville. Han havde gjort det meget tydeligt: Der var et træ, hvis frugt de ikke måtte spise, ellers ville de dø (1 Mos 3,3). Kun ét træ, der var forbudt, i hele paradis, hvor der var så mange andre træer! Men alligevel lyttede de til en ond stemme, som i Bibelen fremstilles som en slange. Stemmen lovede dem, at de ikke ville dø, men i stedet blive som Gud og kende forskel på godt og ondt, hvis de bare spiste den forbudte frugt (1 Mos 3,5). Det sidste var i det mindste sandt: Ganske hurtigt derefter lærte de det onde at kende. Efter at de havde været ulydige mod Gud, vovede Adam og Eva ikke at se på Gud længere og gemte sig for ham (1 Mos 3,8). De skammede sig over deres nøgenhed og klædte sig i figenblade (som man ofte ser gengivet i kunsten) (1 Mos 3,7).
På den måde holdt de sig på afstand af ham, der havde skabt dem, og som virkelig elskede dem. Den første synd kaldes syndefaldet, fordi det skabte afstand mellem Gud og mennesket, ved at de faldt væk fra ham. I 1. Mosebog ser vi, hvordan mennesket gennem syndefaldet mistede sin oprindelige uskyld og derfor det nære forhold til Gud, som er kilden til liv og kærlighed.
Den første mand og kvinde bevægede
sig bort fra Gud, da de brød
med ham og begik den første synd,
arvesynden.
Vi har arvet deres faldne
tilstand.
Teksten er fra bogen Tweet med Gud.
Tweet med Gud
Korte tweets og længere svar omkring alt omkring den katolske tro.
