Hvad skete der efter den første pinse?

Lige før sin himmelfart befalede Jesus apostlene at vente på Faderens løfte, som han havde fortalt dem om (ApG 1,4). Det løfte var Helligånden – Kirkens hjælper eller trøster, som 10 dage efter Kristi himmelfart blev udgydt over apostlene. På denne dag, pinsen, begyndte Kirken endelig sit arbejde på jorden.

# Kristen eller jøde?

Med Helligåndens hjælp prædikede apostlene Jesu budskab, overalt hvor de kunne komme til det. De grundlagde lokale kirker i byer i hele Romerriget og udenfor. Johannes tog til Efesos. Peter og Paulus kom efter et stykke tid til Rom, hvor Peter blev leder af både den lokale og den universelle kirke. Kirken i Rom havde fra starten en særlig plads blandt de lokale kirker (se tweet 2.17). De første kristne var jøder, der troede på, at Jesus er Frelseren (Messias), som Gud havde lovet Israels folk gennem profeterne (se tweet 1.27). De blev ved med at mødes i synagoger og private hjem (se tweet 3.20) og med at følge mange jødiske skikke. Selvfølgelig delte apostlene først evangeliet med andre jøder. Men så fik Peter en åbenbaring fra Gud, som han kom til at forstå, da han besøgte den romerske centurion Cornelius, som ikke var jøde. Cornelius indså betydningen af at tro på Jesus og blev døbt. Denne begivenhed viste Peter og senere de andre apostle, at Jesus er alles frelser, og at evangeliet skal prædikes for hele verden (ApG 10 og 11).

# Møder og bøn

Omkring år 50 holdt apostlene flere store møder (ApG 15,6). Ved det første af dem, der somme tider bliver kaldt Apostelmødet i Jerusalem eller Apostelkoncilet, spillede Peter en vigtig rolle (se tweet 2.22). Nogle troende ved mødet påstod, at hedninger (ikke-jøder) ikke kunne blive frelst, medmindre de først blev omskåret ifølge Moseloven, hvilket var obligatorisk for jøder. Peter var uenig og sagde, at nåde gennem Jesus, ikke loven, frelser alle, hvad enten de er jøder eller hedninger (ApG 15,7-12). Til sidst fulgte apostlene Peter og vedtog, at hedningerne ikke behøvede at blive omskåret for at være med i Kirken. De skulle kun følge Guds morallove og undgå enhver opførsel, som indebar afgudsdyrkelse. I takt med at flere og flere ikke jøder blev kristne, begyndte Kirken at miste noget af sin jødiske karakter og udviklede mere og mere sin egen identitet og sine egne bønsformer.

# Forkyndelse

Romerrigets gode veje gjorde det forholdsvist nemt at rejse, så evangeliets budskab blev hurtigt udbredt. Desuden garanterede Pax Romana (”romersk fred”) i de to første århundreder af den kristne periode en vis ro i hele Romerriget. Det hjalp også, at man talte græsk (og senere latin) næsten overalt. Kristi budskab appellerede til de fattige, slaver og daglejere, men bredte sig også i overklassen. I de første århundreder boede de fleste kristne i byerne, hvor der blev grundlagt lokale kirker.

Efter pinse begyndte apostlene at
forkynde evangeliet for alle overalt.
Der opstod kirker, især i byområder.


Teksten er fra bogen Tweet med Gud.


Tweet med Gud

Korte tweets og længere svar omkring alt omkring den katolske tro.

Læs mere om bogen og bestil den her