En gruppe samler altid forskellige mennesker, som har hver deres historie og personlighed.
Nogle holder sig måske tilbage, fordi de mener, at de ikke kender nok til Bibelen. De forbliver tavse og siger ikke ret meget.
Andre kommer for at lytte til én, der har ”mere” viden end de selv har, og søger efter eksperter, som kan fortolke den hellige skrift.
Der er dem, der taler uafbrudt og helst vil høre sig selv. Eller dem, der er alt for stille til at turde bryde ind.
Hvordan kan du omgås disse forskellige mennesker og inddrage alle i gruppen?
Klik på spørgsmålene herunder for at folde svaret ud.
Forklar allerede i begyndelsen, når I mødes første gang, at for katolikker er Bibelen meget mere end fakta og viden om datidens skikke og politiske tilstande. Den er Guds ord, og når vi læser dette ord i gruppen, møder vi Jesus Kristus.
Ikke alle har ”ekspertviden”; men alle kan forstå budskabet og lytte til Helligånden, som er til for at hjælpe os med at forstå teksten.
Og det er nemt nok for os alle. Vi læser teksten sammen og tænker over den ud fra vore egne erfaringer og vort eget liv. Der er ikke brug for en nøjagtig og detaljeret forståelse af Skriften eller en foredragsholder. Alle kan dele deres tro med hinanden.
Ikke alle har ”ekspertviden”; men alle kan forstå budskabet og lytte til Helligånden, som er til for at hjælpe os med at forstå teksten.
Og det er nemt nok for os alle. Vi læser teksten sammen og tænker over den ud fra vore egne erfaringer og vort eget liv. Der er ikke brug for en nøjagtig og detaljeret forståelse af Skriften eller en foredragsholder. Alle kan dele deres tro med hinanden.
Nogle vil altid have det korrekte svar og kende Kirkens lære om alt. Men faktisk har Kirken meget sjældent sagt noget om den nøjagtige betydning af et skriftsted. Eksegeter drøfter stadigvæk, hvordan man skal forstå og tolke forskellige bibelpassager. Kirken har levet og rummet denne åbenhed i nu knap 2.000 år. Der er derfor ingen problemer med også at gøre det i vor gruppe, hvor deltagerne tolker deres liv ud fra Bibelen. Og disse forskellige erfaringer er altid autentiske. De er altid “rigtige.”
Hvis der alligevel efterlyses faktuel viden, så kan I spørge fagfolk til råds, også uden for gruppen. Brug gerne sognepræsten eller Pastoral-Centrets medarbejdere. De er alle sammen mennesker, der ved en del om, hvordan man læser Bibelen og tolker den, og om den katolske kirkes undervisning, lære og teologi.
Hvis der alligevel efterlyses faktuel viden, så kan I spørge fagfolk til råds, også uden for gruppen. Brug gerne sognepræsten eller Pastoral-Centrets medarbejdere. De er alle sammen mennesker, der ved en del om, hvordan man læser Bibelen og tolker den, og om den katolske kirkes undervisning, lære og teologi.
Det er vigtigt ikke at presse nogen til noget, som de måske ikke er klar til. Nogle har nemt ved at tale i en gruppe, og andre har svært ved det. Nogle kan opleves som lukkede, distancerede og svære at komme i kontakt med. For dem, kan det være grænseoverskridende at fortælle noget personligt i en gruppe. Måske har de aldrig prøvet det før. Det kan også være, at de kun har åbnet sig for nære familiemedlemmer, venner eller måske en vejleder.
Det bedste, du kan gøre, er derfor ikke at presse folk til noget, de ikke er klar til. Prøv at skabe en rolig stemning. Måske bliver det en øjenåbner for dem, når de oplever gruppen som helhed og lytter til, hvad de andre siger.
I løbet af jeres sammenkomster vil de fleste opdage, hvordan Gud virker i deres eget liv, og måske vil selv de “stille typer” begynde at sætte ord på deres erfaringer. Men meget kommer an på, om der er en tryg og åben atmosfære, hvor alle føler sig anerkendt og ligeværdige.
Lidt efter lidt kan du måske opmuntre den stille deltager til at dele noget med gruppen.
Alle grupper kommer på afveje og mister fokus. Så bring et nyt emne på banen og omdiriger samtalen sådan, at I vender tilbage til teksten eller dagens emne.
Nogle gange glemmer folk, at en bibelgruppe ikke er stedet, hvor man klager over menigheden og præsten, diskuterer politik eller sørger over ens lod i livet. Så er det bedst at finde noget godt frem i det, disse folk siger, og dreje samtalen ind på et nyt emne, f.eks. sige til den person, som fortæller om sit liv, at alle kan se, at vedkommende har det svært lige nu og er udfordret på en særlig måde. Men netop derfor er det skønt, at vedkommende tager sig tid til at være med i gruppen, og at alle er glade for at have ham/hende med.
Nogle gange glemmer folk, at en bibelgruppe ikke er stedet, hvor man klager over menigheden og præsten, diskuterer politik eller sørger over ens lod i livet. Så er det bedst at finde noget godt frem i det, disse folk siger, og dreje samtalen ind på et nyt emne, f.eks. sige til den person, som fortæller om sit liv, at alle kan se, at vedkommende har det svært lige nu og er udfordret på en særlig måde. Men netop derfor er det skønt, at vedkommende tager sig tid til at være med i gruppen, og at alle er glade for at have ham/hende med.
Du behøver heller ikke at gribe ind med det samme hver gang, der er mere end tre sekunders stilhed. Gruppen bør selv tage ansvar for at tale sammen; men du er altid velkommen til at opmuntre dem, give feedback og skabe en varm atmosfære ved at anerkende det, den enkelte siger. Husk også dem, som er mere tøvende, og som er lidt usikre. Tager nogen mod til sig og fortæller noget personligt, noget, som er svært, så tak vedkommende for hans/hendes bidrag.
Men lad vær med at gøre det for rutineret, så det bare bliver en tom floskel, ligesom et omkvæd, du fyrer af hver gang, en af deltagerne har åbnet munden. Vær oprigtig i det, du siger. Reager spontant på folks bidrag. Og naturligvis skal du som leder absolut ikke kommentere alt. Vær derimod positiv, så folk får mod til at dele med hinanden.
Men lad vær med at gøre det for rutineret, så det bare bliver en tom floskel, ligesom et omkvæd, du fyrer af hver gang, en af deltagerne har åbnet munden. Vær oprigtig i det, du siger. Reager spontant på folks bidrag. Og naturligvis skal du som leder absolut ikke kommentere alt. Vær derimod positiv, så folk får mod til at dele med hinanden.
Tøv ikke med at gribe ind, når det er nødvendigt. I hver gruppe findes der mennesker, der elsker at høre sig selv, og som holder lange enetaler af bare begejstring. Det kan være svært at få dem til at holde op med at tale. Men det er vigtigt at gribe ind, så de ikke dominerer gruppen. Men hvornår er det nødvendigt? Og hvad kan man gøre?
Et tydeligt tegn på, at du bør stoppe en deltager, er, hvis gruppen bliver rastløs. Her gør du gruppen en tjeneste, hvis du griber ind.
En god måde at gribe ind på er, mens taleren holder en pause for at trække vejret. Muligvis har du allerede før søgt øjenkontakt til en af de andre deltagere. Det kan du udnytte. Afbryd nu enetaleren, og vend så blikket mod den anden deltager, som du har søgt øjenkontakt til. Tak taleren og sig noget i retning af: Tusinde tak for dine spændende tanker. Men nu er det tid til at høre, hvad X tænkte, da hun læste denne tekst … Men husk altid at takke for indlægget og fremdrage en pointe i det, der er blevet sagt.
Et tydeligt tegn på, at du bør stoppe en deltager, er, hvis gruppen bliver rastløs. Her gør du gruppen en tjeneste, hvis du griber ind.
En god måde at gribe ind på er, mens taleren holder en pause for at trække vejret. Muligvis har du allerede før søgt øjenkontakt til en af de andre deltagere. Det kan du udnytte. Afbryd nu enetaleren, og vend så blikket mod den anden deltager, som du har søgt øjenkontakt til. Tak taleren og sig noget i retning af: Tusinde tak for dine spændende tanker. Men nu er det tid til at høre, hvad X tænkte, da hun læste denne tekst … Men husk altid at takke for indlægget og fremdrage en pointe i det, der er blevet sagt.
Spørgsmål, som du ikke her og nu har et svar på, vil sandsynligvis dukke op fra tid til anden. Det kan være spørgsmål som: Hvad lærer Kirken om tro og gerninger? Skrev Paulus selv Brevet til Efeserne? Hvorfor fortæller evangelierne forskelligt om korsfæstelsen?
Nogle gange er det fint, at drøfte sådanne spørgsmål i gruppen, især hvis der er nogen, som kender svaret eller kan knytte spørgsmålet til dagens tekst. Men det kan også blive for meget og distrahere gruppen væk fra dens egentlige formål.
Så er der kun én vej tilbage: prøv at holde fokus og gem disse spørgsmål til en senere lejlighed. Du kan sige, at du udskyder at svare på spørgsmålet og vil tale med dem, der har spurgt, efter jeres møde, hvor I så sammen beslutter, hvordan I vil finde svar på spørgsmålet. Hvem kan hjælpe med til at finde svaret? Brug din gode dømmekraft. Man kunne kontakte sognepræsten, nogle andre, som kender noget til Bibelen eller kontakte Pastoral-Centret. Det er altid en god idé at søge hjælp udefra, hvis der er behov for det. Det er aldrig flovt at indrømme, at man ikke har svar på alt. Hvis du lover gruppen at undersøge det, så husk at give en opfølgning ved næste møde.
Nogle gange er det fint, at drøfte sådanne spørgsmål i gruppen, især hvis der er nogen, som kender svaret eller kan knytte spørgsmålet til dagens tekst. Men det kan også blive for meget og distrahere gruppen væk fra dens egentlige formål.
Så er der kun én vej tilbage: prøv at holde fokus og gem disse spørgsmål til en senere lejlighed. Du kan sige, at du udskyder at svare på spørgsmålet og vil tale med dem, der har spurgt, efter jeres møde, hvor I så sammen beslutter, hvordan I vil finde svar på spørgsmålet. Hvem kan hjælpe med til at finde svaret? Brug din gode dømmekraft. Man kunne kontakte sognepræsten, nogle andre, som kender noget til Bibelen eller kontakte Pastoral-Centret. Det er altid en god idé at søge hjælp udefra, hvis der er behov for det. Det er aldrig flovt at indrømme, at man ikke har svar på alt. Hvis du lover gruppen at undersøge det, så husk at give en opfølgning ved næste møde.