Din checkliste til at holde en bibelgruppe

Overvejer du at holde en bibelgruppe i dit hjem eller din menighed, så er der hjælp at finde her på siden.

Det kan være rigtig værdifuldt at mødes med trosfæller og snakke om bibelen og dele erfaringer i trygge rammer. Mange, der har prøvet at være en del af sådan en lille gruppe, vil tænke tilbage på det som noget, der betød meget for modningen af deres tro.

Det behøver ikke at være så svært, som du måske forestiller dig. I bund og grund skal der bare være nogen, der tager initiativ og inviterer andre til at komme med.

Materialet 6 uger med Guds barmhjertighed gør det nemt for dig, fordi:

  • det lægger op til uformelle ikke akademiske snakke om hvordan vi oplever Guds ord
  • materialet indeholder alt hvad du skal bruge til at komme igang – 1 bog per person er faktisk det eneste, I behøver
  • det kræver ingen forberedelse – selvom man godt kan aftale at man fx har læst introduktionen hjemmefra
  • det er et afgrænset og kort forløb over kun 6 gange – du kan teste det, og se om det fungerer
  • selvom materialet er enkelt at gå til, garanterer vi at det også er dybt – når du beskæftiger dig med Guds ord med et åbent sind vil du altid få gevinst