10 gode råd til en perfekt undervisningsstart

af Eva Maria Nielsen.

Du har sagt ja til at undervise i dit sogn og skal nu forberede din første katekese. Hvis du er heldig, kender du nogle af de unge fra søndagsmessen eller sidste års undervisning. Men for de fleste vil du være den første, de møder fra kirken.

Sørg for, at dette første møde bliver en god oplevelse.

Uanset hvilke forventninger de unge kommer med, så er de nysgerrige og afventer, hvad der vil ske. Der skal kun ganske få ting til for at fange deres opmærksomhed og vinde deres hjerter.

Her får du 10 råd eller brikker, som kan bryde de unges forventninger og sørge for en god opstart.

10 råd til en god opstart

1. Kom i god tid og forbered jeres lokale på forhånd.

Sørg for, at der både er udluftet og behageligt varmt i jeres undervisningslokale, og skab gode muligheder for at være sammen. Det er ikke spor spændende at komme til et indelukket og fugtigt lokale og sidde småfrysende, fordi menigheden lukker for varmen efter søndagsmessen.

2. Afprøv en ny siddeordning.

Katekese (undervisning i menigheden) har intet med klasseundervisning i skolen at gøre. Stil stolene i en rundkreds, og overvej, om du virkelig har brug for bordene, som de unge hurtigt kan gemme sig bag.

Hvis du har plads nok, kan du have et arbejdsbord til at skrive og til at gennemføre andre kreative aktiviteter med et andet sted. Jeg har selv god erfaring med at bruge puder og tæpper til at sidde på. De kan også bruges som ”bedetæpper”, til at tage på fantasirejse og til meditation.

3. Skab en midte i jeres rundkreds.

Skab en midte i jeres rundkreds, gerne sammen med de unge, og dekorér den med en dug, lys, blomster eller en ikon. Midten samler og må gerne pege på den person, som samler os i menigheden, og som er katekesens midte: Jesus Kristus.

”Det er katekesens opgave at vise, hvem Jesus Kristus er, hans liv og hans gerning, og at den kristne tro består i at følge hans person. Som følge deraf må den bestandigt basere sig på evangelierne.” GCD, Nr. 41

4. Hils på alle, der kommer, med god øjenkontakt.

Ethvert menneske har behov for at blive set, hørt og anerkendt. Det handler om at blive set som dem, vi er – ikke på overfladen, men i dybden – og samtidig være elskede ubetinget. Dette behov har de unge, som kommer til din undervisning, også. Hold god øjenkontakt, når du taler med dem, så de hver især oplever, at du har set dem.

Gud selv ser og favner os med sit kærlige blik. (jfr. 2 Mos 3,1ff). Lad de unge opleve gennem dig, hvad Pave Frans siger i Evangeliets glæde nr. 114: ”Han kalder også dig til at blive del af sit folk, og han gør det med stor respekt og kærlighed!”

5. Tal et par ord med hver deltager.

Tag dig tid til at tale et par ord med hver enkelt, enten når du hilser på dem, når de kommer, mens I spiser en lille ting i pauserne, eller bagefter, mens I rydder op. Med tiden lærer I hinanden bedre at kende, og du vil ikke kunne undgå at høre om det, der optager dem lige nu. Vis, at du er interesseret i dem alle.

Det samme gør Gud. Hver enkelt af de unge er vigtig for ham. Det skal de unge erfare hos dig og i din måde at være på: De er hver især Guds øjesten.(Jfr. Zak 2,12, Sl 17,18).

”Det er Kirkens kald altid at være det åbne faderhus. (…) Kirken er ikke noget toldsted; den er faderhuset, hvor der er plads for alle med deres svære liv”. (Pave Frans, Evangeliets glæde, Nr. 47).

6. Navneskilte sørger for ro.

Nogle af de unge kender måske hinanden fra skolen eller søndagsmessen; men de fleste unge kender slet ikke nogen af de andre. For at ingen skal blive fravalgt eller føle sig alene, kan du sætte navneskilte på stolene eller puderne. Så ved alle, hvor de skal sidde, og der falder hurtigere ro over dem. Samtidig er det en god hjælp til at få styr på hinandens navne og ansigter. Hvis du får unge, som du allerede har undervist året før, kan du på den måde også sørge for, at de, der forstyrrer undervisningen, ikke sidder ved siden af hinanden.

7. Kend de unges navne.

Lær hurtigt alle navne. Få evt. billeder af alle ved første møde (det kan I bede om i et brev, hvor I annoncerer jeres første undervisning!) eller tag et billede af hver enkelt eller et sjovt gruppefoto af alle, første gang I mødes. Jeg noterer altid nogle få ting i mit hæfte, som de unge fortæller, når de præsenterer sig for gruppen. De hjælper mig med at huske navnene, når jeg kommer hjem. Gud selv kender jo vore navne. Derfor skal vi også kende hinandens navne. Det er ikke sjovt, hvis du efter fem ganges katekese stadigvæk ikke kender Anushas navn og bare siger: Øm, du der, med de grønne bukser, kan du …

Nogle navne er svære at huske, fordi vi er en international kirke med mange forskellige sprog. Men øv dem, gør dig umage, og udtal dem rigtigt.

8. Brug Facebook som en del af din undervisning.

Opret din egen facebookgruppe, og invitér de unge til at være med. Facebook er god til at holde kontakt med de unge og til at sende indlæg og tanker ud. Brug gruppen til at sende noget ud til næste katekese. Udspørg dem angående det tema, du vil arbejde med, læg en musikvideo op, husk dem på familiemessen, og kom med små udfordringer til deres hverdag, f.eks. at bede morgenbøn, at smile til et fremmed menneske, at hjælpe et andet menneske med det samme, selv om man helst vil lade være, at ”faste” fra deres mobiltelefon i en uge osv. Få nogle flere tips til, hvordan du kan bruge Facebook i din undervisning i vores artikel  her.

9. De første 10 minutter er afgørende.

Det gælder ikke bare for en film eller en god bog, men også for katekesen. Hvis du ikke fanger de unges opmærksomhed i løbet af de første 10 minutter, så mister du dem. De udvandrer måske ikke fysisk fra dit rum; men de vil ikke engagere sig personligt i din undervisning. Begynd med ting, de kender og kan forholde sig til. Vis dem, at du er interesseret i deres liv, i deres spørgsmål og i dem som personer. Sørg for, at I kommer til at grine sammen. Så start gerne med en vittighed.

10.Bed for de unge og med de unge.

Det er Gud, som har kaldt de unge til sig. Og det er Gud, der giver os troen. Det er ham, der skal åbne de unges hjerter. Glem ikke det; men gør det bedste, du kan præstere for at komme på talefod med dem, og vær et vidne. Gør det at bede til en god oplevelse og afprøv forskellige former for bøn: meditation, dans, forbøn, stille bøn osv. Men husk også, at mange ikke er vant til at bede og slet ikke i et åbent rum. Vent den første gang med at bede ind til afslutningen. Gør det kort og enkelt de første gange. Tænd et lys i kirken. Husk: Du er til for at hjælpe dem på vej. I er hinandens medvandrere.

Det var det!

BONUS: Lad dig inspirere af Pave Frans
paus-franciscus-bezoekt-italiaanse-eiland-lampedusa-id4654175-1200x0-n

Kirken, der ”går ud”, er en Kirke, hvor dørene står åbne. At gå ud mod de andre for at nå ud i menneskets randområder er ikke ensbetydende med at løbe af sted mod verden uden mål og med. Ofte er det bedre at sagtne farten, lægge det bekymrende hastværk til side for at få øjenkontakt og lytte, eller lade noget presserende ligge for at følges med den, der er blevet tilbage ved vejkanten.

Fra Pave Frans: Evangeliets Glæde, afsnit 46.