Augustin (354-430) blev født i Nordafrika, i en lille by ved navn Tagaste. I sin selvbiografi “Bekendelser” beskriver han sin indre rejse. Det er også det moderne menneskets rejse han beskriver. Vi kan forstå os selv bedre ved at læse Augustinus. Hans opbrud fra materialisme, skepticisme og hedonisme kunne være et moderne menneskes historie. Ligesom Augustin oplever mange i dag en længsel og rastløshed, de er optaget af en åndelig virkelighed og ikke mindst hans jagen efter lykke er vort livs historie.