©Monsted Kalkgruber/Frederik af Randers/www.flickr.com

Dyk ned i dybet og tag på huletur

Børn elsker at bygge huler og gemme sig. De finder et hul i hækken og smutter indenfor. Huler har altid fascineret mennesker, både fordi der er knyttet gamle sagn til dem og på grund af fossilerne og de dyr, der stadig lever der, f.eks. flagermus.

Danmark har ikke drypstenshuler, som vi kender dem fra lande sydpå, og heller ikke kulminer som i Kina. Men alligevel kan I tage på en spændende udflugt sammen og udforske huler. Tag en dag til kalkgruberne i Mønsted eller Daugbjerg, som er de eneste steder i Danmark, hvor man kan bevæge sig over større afstande under jorden. Brug denne udflugt til at tale om bibelske hulefortællinger og hulesymbolik, f.eks. ved at se på en ikon af Jesu fødsel.

Kik på fossiler og flagermus, og afslut dagen med at dykke endnu dybere ned ved at tage på en fantasirejse i din indre hule.

Hvorfor ikke tage på udflugt med dine unger?  Planlæg en huletur til Mønsted Kalkgruber med dine børn eller menighedens unge.

Foto © Frederik af Randers/www.flickr.com
 

Udforsk Danmarks huler

  • Besøg Monsted kalkgruber

    ©Monsted Kalkgruber/Frederik af Randers/www.flickr.comMønsted Kalkgruber er en kæmpelabyrint af huler, som I sammen kan udforske. Der er op til 60 km gange, som giver luft til fantasier om bibelske fortællinger, landevejsrøvere og overnaturlige væsener. Kalkgruberne er beboet – ikke bare af gode fortællinger, men også af tusindvis af flagermus.

    Allerede vikingerne udvandt kalk til deres byggerier i kalkgruberne. I begyndelsen af middelalderen byggede man ca. 2000 kirker af sten i Danmark, og den mørtel, som bandt stenene sammen, var lavet af sand og brændt kalk. Det var begyndelsen til den tusindårige udvinding af kalk i Mønsted og Daugbjerg. I Mønsted blev der brudt kalk helt frem til 1953.

    Besøg evt. også Ribe domkirke, som er bygget af kalk fra Mønsted.

    Hvis I besøger Monsted Kalkgrube, så findes der en åben og en lukket mine. I den åbne mine blev kalken udgravet i den tørre sommerperiode. I vinterhalvåret blev kalken til pløre. Af den grund blev kalken udgravet gennem minegange, hvoraf nogle er så smalle og lave, at man næsten må kravle igennem, mens andre er så store, at de vil kunne rumme en kirke.

    ©Monsted Kalkgruber/Frederik af Randers/www.flickr.com

  • Husk til turen

     

    • God og varm påklædning. (Der er en konstant temperatur på 8 Grader).
    • Godt fodtøj eller gummistøvler, for der findes underjordiske søer, og mange steder ligger der vand i gangene.
    • Pandelampe eller lommelygte, så man kan kikke ind i mørke huller og finde fossiler i kalken.
    • Tag hjelmen på, som du få udleveret ved Mønsted Kalkgruber, så du hverken får sten eller kalk i hovedet.

     

  • Huler i bibelen

    foto © LollyKnit/Flickr.comPå grund af sin geografi findes der mange klippehuler i Det hellige Land. Næsten hele bjerglandet vest for Jordanfloden består af kalk og limsten. Disse utallige huler blev brugt både til beboelse, som skjulesteder og til at begrave mennesker i.

    • Huler til beboelse

    Syd for Barsheeba ved Tell Abu Matar er der blevet fundet hulebeboelser fra ca. 33.f.Kr.. De store huler er endda udhulet og udstyret med flere værelser.  Men Bibelen beretter også om mennesker, der boede i huler. F.eks. levede Lot og hans døtre i en hule efter Sodoma og Gomorras ødelæggelse (1 Mos 19,30). David og hans soldater gemte sig i en stor hule i nærheden af Abdullam (1 Sam 22,1; 24), og profeten Elisa boede i en hule på bjerget Horeb (1 Kong 19, 9-13).

    • Huler til at gemme sig i

    Josva trængte de kanaanæiske konger op i en krog, og de skjulte sig i en stor hule (Jos 10,16ff). Det samme gjorde israeliterne, da de frygtede midjanitterne (Dom 6,2), og filistrene (1 Sam 13,6). Obadja skjulte 100 profeter i en hule og reddede dem fra Jezabels sværd (1 Kong 18,4; Hebr 11,38).

    • Huler til at begrave mennesker i

    Allerede i forhistorisk tid blev de døde begravet i huler. Bibelen fortæller om Abraham, som begravede sin elskede Sarah i familiehulen, et gravsted ved Makpela (1 Mos 23). Jesus opvakte Lazarus (Joh 11,38), som kom ud fra en hule. Efter at han var død på korset, blev Jesus lagt i en hule, hvorfra han opstod.

    foto © LollyKnit/Flickr.com

  • Hvad symboliserer huler og grotter?

    Huler eller grotter symboliserer entréen til det og de underjordiske. De symboliserer en magisk verden, ofte også moderskødet, fostertilstanden og det ubevidste. Hulen var allerede i de ældste tider et helligsted, som hulemalerierne viser. I antikken blev medlemmer af mysteriekulterne indviet i grotter eller rum formet som huler. Også oraklet i Delfi var knyttet sammen med en dyb kløft mellem klipperne og sådan forbundet med det underjordiske.

  • Hvad symboliserer en grotte i ikonografien?

    Stalden i Betlehem, hvor Jesus fødtes, bliver på ikoner afbildet som en klippehule. Denne hule er et “føderum” for den kommende frelser.

  • Tag på fantasirejse til din indre hule

    Du har brug for: Tæpper til at ligge på eller behagelige stole at sidde på. Deltagerne sidder med lukkede øjne. Evt. stille instrumentalmusik.

    Sådan gør du:

    Luk jeres øjne.

    Træk vejret dybt et par gange og slap af.

    Du vil tage på en indre rejse.

    Du vil besøge dit inderste rum.

    Det er din indre hule.

    Din indre hule er det sted, hvor du er hjemme.

    Din indre hule er det sted, hvor du samler kraft og energi.

    Din indre hule er det sted, hvor du samler mod til at tackle livet.

    Din indre hule er det sted, hvor du gemmer alle dine oplevelser, gode som dårlige.

    Din indre hule er dit inderste sted.

    Dette sted har fået mange navne i århundredernes løb.

    I dag kalder vi det ”din indre hule”.

    Du er nu nået frem til din hule.

    Se dig også om.

    • Hvad gemmer du der?
    • Er der kaos?
    • Farver eller ro og orden?
    • Kan du lide at være der?

    Meget forandrer sig i dit liv. Først er du et barn. Så kommer du i børnehaven. Derefter begynder du i en skole. Måske er du flyttet. Er du allerede i gang med en uddannelse? Har du mistet nære mennesker – gennem skilsmisse, flytning, sygdom, død?

    Jo mere alt forandrer sig omkring dig, des mere har du brug for et trygt sted at samle energi.

    • Hvad giver dig tryghed?
    • Hvad giver dig kraft?
    • Hvad behøver du for at kunne føle dig godt tilpas?

    Indret nu din indre hule.

    Paulus siger:

    I er i Ånden, så sandt som Guds ånd bor i jer. (…) Og også Ånden kommer os til hjælp i vor skrøbelighed. For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os med uudsigelige sukke, og han, der ransager hjerterne, ved, hvad Ånden vil, for den går i forbøn for de hellige efter Guds vilje.

    Rom 8,9. 26-27.

    Gud bor i dig.

    Guds ånd bor i dig.

    Gud beder i dig.

    Guds Ånd beder i dig.

    Den er altid der.

    For dig.

    Hvad vil du fortælle til Gud? Gør det i dit indre uden at hæve stemmen.

    Lyt til dit åndedræt og bed, mens du trækker vejret ind:

    Gud, du er i mig.

    Bed, mens du puster ud:

    Gud, jeg er i dig.

    Gentag dette et par gange.

    Gud, du er i mig ….

    Gud, jeg er i dig ….

    Kom langsomt tilbage.  Du kan altid vende tilbage til din indre hule.  Åbn dine øjne.

     

  • Tegn et mandala

    Mandala greekchichie flickrEt Mandala er et cirkelrundt mønster med et centrum og symboliserer helhed. Vi er omgivet af mandalaer. Kik på blomster, frugter, træer, edderkoppespind. Ja, endda den mindste celle i vor krop har et centrum.

    Når vi maler et mandala, bliver vi rolige og koncentrerede. Mandalaer males i en bestemt retning, nemlig udefra og indefter. Det er meditation i bevægelse og fremmer ro og afspænding.

    Brug denne øvelse til at tegne et mandala som en rejse til dit inderste indre, hvor Gud bor.

    foto © greekchickie/www.flickr.com

     

  • Find fossiler i Danmark