af Eva Maria Nielsen
Jeg elsker at strikke og hækle. Men nogle gange kommer der knuder på mit garn, som jeg så må forsøge at løse op. Det er ikke altid lige nemt. Så mister jeg tålmodigheden og bliver irriteret. Det sker, at jeg slet ikke kan se, hvordan jeg skal få redet alle tråde ud. Så er det godt, at mine to ”drenge” rækker mig en hjælpende hånd, ligesom jomfru Maria gør det på et baroktidsbillede fra Augsburg.
Maleriet viser jomfru Maria som en kvinde, der hjælper den bedende med at løse knuderne i dennes liv.
Dette billede er meget elsket i Latinamerika, hvor Pave Frans har sine rødder. Derfor har han taget en kopi med til Rom. På officielle billeder af pave Frans kan man ofte se det i baggrunden. Maleriet er ret usædvanligt. Originalen hænger i Augsburg, i St. Peter am Perlbach.
Jomfru Maria – knudeløseren
Maria holder et langt, hvidt bånd i hånden. Til højre rækker en engel hende båndet, som der er gået kludder i. Det er kommet bogstaveligt talt ”i uorden”. Til venstre modtager en anden engel dette bånd fra Maria. Hun har fået knuderne løst og glattet båndet.
Marias hoved er bøjet lidt til højre. Hendes øjne er næsten lukkede. Hun er fokuseret på knuderne, koncentreret. Jeg kan føle hendes tålmodighed.
Nederst i billedet gemmer sig en lille scene. Der er to skikkelser, en engel og en ung mand. Englen iler med hastige skridt mod en by. Yderst til venstre i billedet ligger en bakke. Englens vinger er slået ud. Med højre hånd peger han mod målet. Hans ansigt og vingerne er oplyst af et varmt, gyldent lys. Englen stråler, er fuld af energi og dynamik. Faktisk er han meget mere i aktion end den anden person på billedet, en ung mand, som englen holder i hånden. Den unge mand følger ham kun tøvende, næsten langsomt. I sammenligning med englen er han heller ikke ret meget oplyst. Det er, som om det er englens lys, der gør, at han bliver synlig.
Hvad har knudeløseren med Tobits bog at gøre?
Scenen, som vises her, er taget fra Det Gamle Testamente. Den unge Tobias er på vej. Tobias har slået følge med englen Rafael. Han vil besøge sine slægtninge i Ekbatana. Hele historien, som fortælles i det apokryfe skrift Tobits bog, rummes i denne scene.
Tobias’ liv og rejse er en historie fuld af knuder, som til sidst bliver løst. Men også de forskellige personer står over for udfordringer. De skal alle forholde sig til noget, der kræver dem som mennesker, og som fører dem til deres grænser.
De rette ord kan løse en knude op i ens liv
Knuderne i Tobits Bog genkender de fleste fra deres eget liv. Hvem har ikke oplevet knuder på menneskelige relationer – måske i forhold til ens nærmeste? Hvad så med helbredsmæssige udfordringer? Hvem har ikke følt sig fremmed eller ensom? Føler vi ikke af og til, at vi er ved at miste vor identitet? Måske kan mennesker, som kommer for at bede foran dette maleri, genkende nogle af deres egne udfordringer i det.
”Frygt ikke”, ”Vær ikke bange”, ”Hav tillid”. Det siges i Tobits Bog. Der findes mange ord for at støtte et menneske. Disse råd får også alle personer i Tobits Bog. De er nøglen til historien. De rette ord, som taler os op, kan løse en hård knude i ens liv op.
Jomfru Maria vækker tillid og håb
Billedet af ”knudeløseren” omsætter dette råd til en holdning. Med kærlig opmærksomhed ser Maria på knuderne, som den bedende lægger i hendes hænder. At overgive det hele til en anden, at overgive sig til en, der er større, kan aflaste os. Selv om vort livs udfordringer er for store og mangfoldige til at kunne løses her og nu, så giver denne tillidsfulde handling os ro og fred i sindet.
Knudeløseren på billedet har charme. Hun vækker håb, nemlig at ingen står alene. Vi har altid nogen ved vor side. Og Marias ynde og sødme er så stor, at man har lyst til at stole på håbet.
Tips til kateketen og forældre
Tal om kunst og brug den i katekesen og derhjemme. Vore kirker er fyldte med billeder, figurer, mosaikker. Kunst giver troen videre på en anderledes måde end en almindelig katekese. Den kan noget, som ord alene ikke formår.
Når du taler med børn og unge om kunst, fyld ikke “fakta” om kunstværket på de unge. Pas på, at det ikke er dig, der taler. Indgå i en dialog og tag udgangspunkt i de unges interesser. Giv plads til, at de kan udtrykke, hvad de tænker, føler, bliver mindet om eller oplever, når de ser et kunstværk.
At tale om kunst handler om, hvad der sker i betragteren, når han eller hende oplever værket. Kun sådan kan maleriet blive aktuelt og vedkommende for de unge.
Tips til en dialog om et kunstværk
- Stil spørgsmål, som du ikke allerede kender svaret på. “Hvad tænker du om…?”, “Hvad tror I der sker, hvis…?”
- Brug det som de unge siger til at komme videre i formidlingen. Du viser dermed, at du giver barnets bidrag værdi.
- Spørg uddybende.
- Vær villig til at droppe dine egne tolkninger af et kunstværk. Vær nysgerrig på, hvad de unge får ud af det.
Eksempel: Knudeløseren
Sådan kan du indlede en dialog med de unge om kunstværket.
Begynd helt enkelt:
Kan I fortælle, hvad du ser?
Barnets beskrivelse viser mig, hvad barnet synes er vigtig og spændende. Disse svar bruger jeg som byggeklodser til at komme videre i dialogen.
Brug spørgsmål til at sætte gang i fantasien og fortællinger:
Hvis bånd er det?
Hvordan er der kommet kludder på båndet?
Hvad tror du, hvordan man kan få båndet glattet ud?
Hvordan tror du, det føles at have sådant et bånd i hånden?
Hvorfor har englen egentlig båndet i hånden?
Hvorfor tror du, nogen overhovedet givet båndet til en engel?
Hvad ville der ske, hvis du havde sådant et bånd? Hvad ville du gøre?
Hvordan tror du det er at røre ved og lugte til?
Hvorfor gemmer der sig et lille billede i det store billede?
Hvad tror du, de to mænd på billedet laver?
Bøn
Afslut gerne med en fælles rosenkransbøn. Er du i tvivl om, hvordan du beder rosenkransen, kan du med fordel lytte med her.
