Tidens herskende kultur del. 2. Hedonisme

Den nøgne individualisme får kun mere vind i sejlene, når de fleste i dag er enige om, at nydelse er det højeste gode. Den påstand afslører, at hedonismen er den anden vigtige livsfilosofi i vor tid.

Hedonisme er den filosofi, der hævder, at nydelse er livets mening. Hedonismens motto eller trosbekendelse er: ”Hvis det føles rigtigt, så gør det!”

Iklædt en påstået nyvundet frihed har denne gamle bedrager vildledt og ført mange mennesker bag lyset i dag. Det er det store paradoks ved de filosofier, der præger samtiden. De, der er fortalere for dem, præsenterer dem som noget nyt og anderledes, men når vi går de såkaldte nye filosofier efter i sømmene, opdager vi hurtigt, at vore dages kulturelle atmosfære er præget af fejlslagne ideologier fra fortiden. Vi tror fejlagtigt, at der er tale om nye og anderledes filosofier. Men så snart vi kradser lidt i overfladen og ser nærmere efter, opdager vi, at de kulturer, der var de første til at hylde disse filosofier eller senere tog dem til sig, alle kan spore deres forfald tilbage til dem.

Hver gang hedonismen er blevet den herskende livsfilosofi i andre kulturer eller subkulturer, har den frembragt individer, der var dovne, sexfikserede og grådige. Hver gang hedonismen har været en væsentlig del af en kultur eller subkultur, har den været en medvirkende faktor til kulturens undergang. Det er Romerriget et godt eksempel på.

Hedonisme handler ikke om frihed. Det er en enkeltbillet til et slaveri under mange forskellige former for begær og afhængighed. Og i den sidste ende skaber den ikke nydelse, men fortvivlelse.