Tidens herskende kultur del. 1. Individualisme

Der er ikke meget, der står fast i den filosofi, der er fremherskende i vores kultur. Den måde, vi forbruger information på, får os til at tænke mindre og mindre over flere og flere ting. Vi bruger meget af vores tid på at fokusere på mindre væsentlige spørgsmål (der som regel handler om kontroversielle emner eller rent sensationsstof), men meget lidt tid på at dykke ned i de store spørgsmål om det korte liv, vi lever her på jorden. Derfor stammer en stor del af den filosofi, vi lever vores liv efter, fra den omgivende kultur og er ikke et resultat af, at vi selv har tænkt grundigt over vores liv.

Den første af samtidens tre herskende livsfilosofier er individualismen. Når mennesker i dag står over for at tage en beslutning, virker det, som om det vigtigste spørgsmål i deres indre dialog er: ”Hvad kan jeg få ud af det?” Det spørgsmål er individualismens trosbekendelse, og den tager sit udgangspunkt i en altomfattende optagethed af sig selv. I dagens samfund bliver beslutningsprocesserne i overvejende grad styret af individualismen, og dermed er det også individualismen, der præger vores fælles kulturelle trossystem.

Intet fællesskab, hverken det lille fællesskab i en familie eller det store i et land, kan vokse sig stærkt med den indstilling. Individualisme svækker altid fælleskabet og gør situationen værre for helheden. Alle steder vokser den som en kræftsvulst.

Vor tids sociale og politiske reformer har fremhævet individet på en måde, der er usundt for samfundet som helhed. Forskellige interessegrupper, der hver især kun repræsenterer en mindre gruppe i samfundet, har presset på og stået i spidsen for en udvikling, hvor individets rettigheder er blevet promoveret og til sidst sat over samfundets rettigheder som helhed. Et eksempel på det er en situation i Californien, hvor en domstol fornylig forbød de offentlige skoler at bruge udtrykket ”under Gud”, når de hver morgen siger den amerikanske troskabsed, fordi én elev tog anstød af det. Individets rettigheder er blevet styrket, koste hvad det ville, uden hensyn til, hvad der er rigtigt og forkert, og ofte til skade for helheden. Samtidig er der gjort en stor indsats for at begrænse kirkens og statens, ja alle autoriteters rettigheder.

Det er alt sammen sket under påberåbelse af en falsk frihed. Mange har en fejlagtig og umoden opfattelse af, at frihed er, at man kan gøre, hvad man vil, hvor man vil, hvornår man vil, og uden at nogen skal blande sig i det. Men det er ikke frihed.

Vores kultur lægger stor vægt på at udtrykke sig selv, men den er temmelig uinteresseret i at skabe et ”selv”, der har noget at udtrykke.

Vi ved alle, hvad individualismens frugter er: grådighed, egoisme og udnyttelse. Hvordan ville det gå en familie eller et land, hvis alle medlemmer havde individualismen som sin personlige filosofi?

 

Fra Genopdag den katolske tro.
Noget, du kan gøre

Afsæt 10 minutter til stilhed. (Helst i starten af dagen)
Prøv at være fuldkommen stille, som når du virkelig ikke tænker på noget.
Det er svært. Fokusér eventuelt på din vejrtrækning.

Bøn

Herre,
Giv, at vi klart erkender dig som livets herre,
og at vi må tage imod hvert afsnit af vort liv som en gave, der er fuld af forjættelser.
Lad din kærlige vilje ske med os,
så du hver dag tager os i dine barmhjertige arme.
Amen

Johannes Paul II
Fra Bønnebog